Vælg kategori

Brudeparret

Som brudepar vil I være i centrum på hele bryllupsdagen, og sådan skal det selvfølgelig også være. Jeres gæster er med til brylluppet for at fejre jer, og hele festen er sat i stand for at fejre jeres kærlighed til hinanden. Som kommende brud har du sikkert allerede gjort dig tusinde tanker om, hvordan du skal se ud på dagen, mens din kommende mand måske ikke har gjort sig en eneste. Vi giver jer her en guide til, hvordan I som brudepar bliver helt klar til den store dag.

 

Påklædning

Får du allerede nu et sus i maven over forestillingen om at stå foran spejlet og se dig selv med drømmekjolen på? Har du drømt om kjolen, siden du var en lille pige, kan du måske slet ikke vente med at komme ud og finde den rigtige kjole. Her på siden giver vi dig blandt andet nogle gode råd til, hvordan du finder den helt perfekte kjole, og hvordan du kan gøre begivenheden til en hyggelig dag.

Selvom alle statistikker peger på, at det er flest kvinder, der søger på nettet efter inspiration til bryllupsplanlægningen, skal du som kommende ægtemand bestemt ikke snydes for gode tips, hvis du har bevæget dig ind på vores side. Ved at læse artiklerne, kan du let danne dig et overblik over, hvad det er, du som brudgom skal sørge for op til dagen og også på dagen. Sidder du som den kommende brud og læser med, kan du jo give din kommende mand et kærligt prik på skulderen og fortælle ham om siden her.

 

Skønhed

Til det perfekte brudelook er brudekjolen i sig selv ikke nok, selvom den med garanti vil stjæle meget af gæsternes og din kommende mands opmærksomhed. Ligesom du på bryllupsdagen ikke kun skal se smuk ud, du skal også føle dig smuk. Bryllupsuniverset giver dig tips til skønhed, så også både hår og make-up spiller max på dagen.

 

Tilbehør

Vielsesringene er det synlige bevis på, at du og din kommende mand skal leve resten af jeres liv sammen. Da det er ringe, I skal gå med hver dag, både når der skal laves havearbejde, skrælles kartofler og I skal til fin fest, bør I tænke over, at vielsesringene skal passe til enhver anledning. Læs mere om, hvilken betydning vielsesringene har, og hvordan I bliver klogere på at vælge de helt rigtige ringe. 

Hårpynt, sko, make-up, manchetter, butterfly..... ALT hvad du mangler af gode råd til brylluppet, står i bryllupsuniverset. Vi dækker en bred vifte af emner, og tilføjer flere løbende. 

 

Gaverne

Ønskelisten kan være svær at lave. Hvad skal I ønske jer? Hvad kan I tillade jer at ønske? Hvordan får I sendt ønskelisten ud til gæsterne, uden at det virker for påtrængende? Du kan finde svaret på mange af dine spørgsmål lige her. Ønsker kan være for mange eller for få, derfor er det vigtigt, I ved, hvordan I får styr på hele processen fra start til slut. Få ideer til gaver og alt hvad hører dertil.

 

Tøv ikke med at kontakte os