Kom tættere på jeres drømmerejse - tilføj den på ønskelisten

Oprettet af: Mona Sørensen

Ønsk jer drømmerejsen

Mange brudepar bruger lang tid til at spare op til brylluppet, da det ofte er en kostelig affære. Festen, tøj og vielsesringe løber ofte op som de største poster, og mange par vælger derfor at udskyde bryllupsrejsen til året efter, og nogle vælger endda at skære den fra.

Ønsker I jeres drømmebryllupsrejse i bryllupsgave, kan I notere den på ønskelisten.

 

Ønsk jer rejsen

En rejse, og især en drømmerejse, koster mange tusinde kroner. Det er usandsynligt at I får drømmerejsen i gave (og I vil nok også helst selv bestemme!), men derfor kan i sagtens ønske jer den alligevel – i en anden form. I stedet for en pengegave kan I ønske jer et rejsegavekort til et rejseselskab, hvis I ved, hvem I vil rejse med, eller ønske jer et tilskud til rejsen i form af en pengegave.

 

Pengegaver kan være ildeset

Nogle gæster finder det akavet at skulle give penge i bryllupsgave, for hvor mange skal man give uden at virke nærig? Giver man alt for meget i forhold til andre gæster? Penge kan være en underlig størrelse og mange er bange for, at det giver mulighed til at stille gaverne op mod hinanden og se, hvem der har givet mest. Går pengene derfor direkte til en rejse, giver det følelsen af at give en ’rigtig’ gave og ikke bare som et tilskud til det daglige budget.

Jeres gæster vil nyde at kunne være medbestemmende over, hvad de giver jer i gave og dermed stadig overraske jer med et tilskud til jeres store drøm. Som en fin tak, er det en god idé at sende et kort ud med et feriebillede som et alternativt og personligt takkekort med teksten ’Et minde fra den dejlige bryllupsrejse, som I gjorde det muligt for os at have’.

Tøv ikke med at kontakte os