Kæmpe guide til gæstens påklædning til bryllupsfesten

Hvad tager gæsten på til bryllup?

En pæn kjole eller buksedragt går rigtig fint an hos kvinden, hvor mænd nemt kan hoppe i en smoking. Oftest forventes det bare, at du gør det allerbedste, du kan. Gør dig umage for brudeparret. Traditionerne spiller dog også en rolle. Et stort no-go er hvid kjole. Du vil ikke over-shine bruden, det er hendes dag.

Skal et familiemedlem eller veninde/ven giftes, så kender du dem godt nok til at vurdere, hvad de forventer, du dukker op i. Sædvanligvis er tøj en personlig sag. Du kan nemt være typen, som går med sneaks og bukser til hverdag. Bukser gør dig bare mere tilpas, derfor kan du også sagtens finde et par pæne buskser, som vil repræsentere dig bedst muligt. Vil det sige, at et bryllup er ’for the show’? Nej. Det er det ikke. Det vigtigste for brudeparret er, at du føler dig godt tilpas. Vi anbefaler dog, at du gør dig bare en smule umage. Du skal trods alt til en fest, som parret har brugt et halvt til et helt år på at planlægge.

Men hvad skal du være opmærksom på, når det kommer til påklædningen til bryllupsfesten? Hvad siger traditionerne? Du får vores bedste råd her.

 

Hvad betyder de forskellige dresscodes?

Her er de generelle betegnelser for de forskellige udtryk, der bliver brug om dresscode til forskellig slags bryllup:

 

 

Gallabryllup: Lang gallakjole

Mørk kostume: Lang eller kort Kjole

Rådhusbryllup: Kort kjole eller pæne bukser

Kirke: Som minimum en kort kjole, som dækker knæene

Black tir/smoking: Lang, mellemlang eller kort kjole

Havefest: Kort kjole eller pæne bukser

Gør brudeparret ikke opmærksom på en bestem dresscode, så sørg for at klæde dig på casual til den pæne side.

 

De 5 vigtige råd: hvad skal du egentlig have på til brylluppet?

Påklædning til bryllupsfesten kommer an på følgende:

  • Er det et bryllup, hvor der er en bestemt dress-code?
  • Er det et afslappende bryllup?
  • Hvad vil bruden finde passende?
  • Hvad føler du dig bedst tilpas i?
  • Ville du selv tillade dit outfit til dit eget bryllup?

Ud over teamaet, skal du være opmærksom på årstiden. I Danmark kan der være stor forskel på, om brylluppet ligger i maj eller i august. Vejrforholdene ændres drastisk. Der er større chance for, at det vil regne på et tidspunkt i løbet af dagen, hvis brylluppet ligger i august, end hvis det er i maj/juni. Så hold øje med vejret op til brylluppet.

Kan du ikke helt forstå, hvilken slags bryllup det er ud fra invitationen, og du virkelig gerne vil komme passende klædt, så giv endelig bruden et kald eller send en sms. Spørg endelig, hvad der forventes.

 

Find flere gode råd her

 

Husk følgende, hvis der er større chance for regn end sol:

  • Ekstra sko kan altid være praktisk at have med i tasken. Tag et par med, som er nemme at hoppe i, hvis du lige skal fra kirken til feststedet. Derudover er det super praktisk at have med sig på vej hjem.
  • En regnjakke eller paraply.
  • Sæt håret så det bedst muligt kan tåle et par dråber vand. Der er ikke noget ved at have slasket hår det meste af dagen.
  • Mascara i clutchen – hvis det skulle løbe lidt pga. regnen.

 

Husk følgende, hvis der er større chance for sol:

I sidder udenfor. Solen bager, som den ikke har gjort i 4-5 måneder. Hvad nu? Derfor er der nogle essentielle ting, du skal have med i tasken:

  • Altid have en lille solcreme med.
  • En vifte – den kan nemt gøres til en del af outfittet.
  • Flade sko i tasken – at gå i græs er som oftest en del af et sommerbryllup. Så smid et par flade sandaler i tasken, hvis du har fået de høje hæle på den dag.
  • Drik masser af vand. Der er ingen grund til, at du skal tidligere hjem grundet ubehag.

Alt kommer an på, hvor og hvordan det bryhllup, du skal til, er. Der kan være mange forskellige ting, som kan spille ind. Så vurder det hele fra bryllup til bryllup.

 

Hvad skal jeg have på til et casual bryllup?

Som udgangspunkt er der ikke vilde regler om, hvad der er go eller no-go til et casual bryllup. Det skal altid afspejle brudeparret, hvorfor du selv skal vurdere, hvad der er mest passende. Derfor kan godt komme med vores tips til dig:

 

Kvinde

Til et casual bryllup kan du i princippet dukke op i det meste. Men prøv at gøre dig en smule umage alligevel. En fin sommerkjole og et par sandaler er altid et hit. Giv håret et ekstra pift, så du ikke ligner en, som skal til havefest hos fætter Preben.

 

Mænd

Smid jakken. Her er der nemlig en god mulighed for, at du kan nøjes med et par pæne bukser og en skjorte. Husk de polerede sko. Her fungerer sneaks bare ikke. Er du manden, som godt kan finde på at tage en cardigan på, så tag en over skuldrene, hvis det skulle blive køligt i løbet af dagen.

 

Hvad skal jeg have på til et fint bryllhup?

Kvinden:

Til et bryllup, hvor der er lagt op til en gallafest, kan det være en ide at kigge efter de lidt længere kjoler. Det skal dog siges, at du sagtens også kan finde en cocktailkjole, som passer perfekt ind i temaet. Din højde kan godt have en indflydelse på, hvad der klæder dig bedst. Læs mere om pasformerne herunder.

Prøv at kigge efter farver, former, længden og mærk efter, om den føles godt på. Du kan også roligt snige lidt glimmer ind på kjolen. Det pifter de fleste outfits op, og hvem kan ikke godt lide lidt glimmer.

Her er vores råd til, hvad der godt kan komme til at klæde dig:

 

Du har former:

 

Gå efter..

#1 .. at finde en kjole, som sidder tæt på din krop, men ikke for tæt.

#2 .. at vise lidt hud de rigtige steder. Vis ben eller arme, det giver en form til kroppen, som slanker.

#3 .. at vise lidt kavalergang. Det åbner op for overkroppen, og du undgår at se kompakt ud

 

Undgå..

#1 .. lukkede halsudskæringer.

#2 .. alt for løse kjoler, som ikke viser din figur.

#3 .. ærmer, som kun lige dækker skuldrende, da det skærer dine arme helt forkert.

 

Du er ikke så høj

Gå efter..

#1 .. en simpel silhuet, som omfavner din figur.

#2 .. modeller som har detaljer som knapper eller syninger som fremhæver din figur.

#3 .. at få stiletter på, det giver dig ekstra højde.

Undgå..

#1 .. alt for lange kjoler.

#2 .. flade sko.

#3 .. alt for løstsiddende kjoler.

 

Du er slank!

Gå efter..

#1 .. at tiltræk blikkene mod din overkrop med lidt bling, perler eller krøl.

#2 .. en tætsiddende kjole – noget som fremhæver din talje

#3 .. A form kjole

 

Undgå..

#1 .. knælang farverig kjole, som kan få dig til at se alt for ung ud.

#2 .. alt for meget mønster på kjolen.

#3 .. for stort skørt.

 

Manden:

Kjolesæt, også kadet kjole og hvidt, er i vores dage den mindst brugte til bryllupper. Denne stil til mænd stammer fra gamle dage og anses af mange for stadig at være en tradition, som gælder visse familiemedlemmer.

Smoking er mere beregnet til aftenen, og bliver heller ikke brugt i det moderne Danmark. Derfor er et jakkesæt en god løsning. De fleste vielser foregår midt på dagen og fortsætter langt ud på natten. Er det et finere brylluppet, som er mere omfattende end gennemsnittet, så overvej et lyst jakkesæt om dagen og et mørkt om aftenen. Vi vil dog 100% råde dig til at holde dig til det jakkesæt, du føler dig bedst tilpas i. Ingen grund til at stresse over at skifte løbende.

 

Hvor skal jeg købe tøjet til brylluppet?

Der er rigtig mange butikker, som har både flotte kjoler til kvinder og flotte jakkesæt til mænd. I princippet afhænger det af, hvilket budget du har afsat, og hvor meget du ellers går op i mode.

Har du et solidt budget til tøjet så tilbyder de fleste brudekjoleforretninger som Lilly festkjoler. Her går priserne faktisk fra middel til høj. Hos netbutikker som Asos og Nelly finder du også nogle flotte kjoler til fair priser. Samme steder finder du massere af jakkesæt til mænd. Skal det være ekstra fint, så er det nemt at finde en god skrædder, som kan lave et jakkesæt lige efter dit hoved. Her skal man dog lidt dybere ned i lommen, da det hurtigt kan blive dyrt. Til gengæld får du et jakkesæt, som vil holde længe og sagtens kan bruges til bryllupper mange år fremadrettet.

 

3 no-goes til brylluppet

 

#1 Denne ene dag burde du nok undgå sort og hvide

Alle de andre dage er ret populære for farverne sort og hvid, prøv at undgå disse farver denne ene dag. Specielt farven hvid til kvinden er et stort no-go. Det er brudens farve denne dag, og den må ikke blive over-shinet. Er du i tvivl om, der er lidt for meget hvid på den kjole, du har købt, så find en anden kjole, for så er det nok for meget. Sort kan faktisk godt gå an til visse bryllupper. Til mange casual bryllupper vil nogle brudeparret ikke have noget imod den sorte. Men find en anden farve, der er så mange smukke farver, og se det som muligheden for, at du selv også kan skeje lidt ud.

 

#2 Crazy mønstre på kjolen

Dyreprint! Don’t! Det er ikke en dag, hvor du skal vise den indre tiger i dig. Det kan virke barnlig og er ikke passende til en fin fejring af brudeparret.

 

#3 Du skal ikke gå mange kilometer – drop de sneaks

Der findes mange flotte og galante sneaks i dag. De ser dog sjældent galante ud til en gallakjole. Find de lidt pænere sko frem. Man går heldigvis ikke kilometerlange ture, så det skulle gerne være muligt at undvære dem denne dag.

Tøv ikke med at kontakte os