Den smukke blomsterkrans

Oprettet af: Mona Sørensen

Bær en smuk blomsterkrans

Blomsterkransen er noget af det flotteste og nemmeste accessoires til din brudekjole, da den let kan være det eneste stykke tilbehør. Med en blomsterkrans er mulighederne endeløse og de er ikke længere forbeholdt boheme-brudene, men elskes af brude overalt.

 

Den rigtige blomsterkrans

Når du skal vælge din blomsterkrans, skal du overveje to ting: din personlige stil og vejret. Mulighederne er mange, og mangler du inspiration, får du her 3 forskellige typer kranse til 3 forskellige vejrsituationer.

  • Hvis du bliver gift i foråret og elsker det æteriske udseende er en krans med små hvide blomster, måske sammenflettet med hvide perler, en subtil og delikat løsning, der passer til forårets blide natur.
  • Elsker du farver, og er dit bryllup om sommeren, skal du måske overveje en kraftigere blomsterkrans i flere kulører. En farverig krans viser sommerens mange blomster og liv (og match det hele med en læbestift i samme farve som en af blomsterne – måske et pop af rød eller pink.)
  • Bliver du gift om vinteren er krans stadig en mulighed! En krans med agern og pyntegrønt vil stå fantastisk flot til et sjal i cashmere og en muffe i pels.

Snak med din lokale blomsterhandler, som helt sikkert kan hjælpe dig til at finde sæsonens blomster og finde den form, der passer lige præcis dig.

 

Slør eller krans?

Mange brude tror fejlagtigt, at de skal vælge mellem et slør og blomsterkrans. Begge dele sammen er både moderne og traditionelt, og det ser så smukt ud sammen! Fastgør sløret bagerst i blomsterkransen – det vil ikke kun give dit slør ekstra holdbarhed, men vil også hjælpe det til at bevæge sig naturligt, når du går op ad kirkegulvet.

En krans sætter ingen begrænsninger og heller ikke for din håropsætning, da mulighederne er mange. Du, eller din frisør, kan med fordel sætte kransen i, så den let kan tages ud senere på aftenen.

Adskillige brude har allerede forelsket sig i trenden – og med god grund! Blomsterkransen er en smuk og naturlig måde at tilføje accessoires til din brudekjole.

Tøv ikke med at kontakte os