Find jeres tema - lad dekorationen afspejle jer begge!

Oprettet af: Lisette Ulriksen

Dekorationer til brylluppet

Dekorationerne til dit bryllup får dine kreative evner til at sætte ind og får bægeret til at flyde over med idéer til bordpynten. Du vælter dig rundt i farver til servietter, duge og stearinlys og funderer over, hvor store blomsterdekorationerne skal være, og passer balloner for resten ind? Og hvad med glimmer? Det er meget muligt din kommende mand siger stop lige her, men pynten skal være på plads på den store dag.

 

Sådan finder I jeres tema

Bryllupstemaer kan laves ud fra interesser, eventyr, kulturer eller blot ønskede farver eller årstiden. Når I har valgt jeres tema, er det let at koordinere farvevalg og vælge blomster, invitationer og blomsterpynt til jeres fest, og der vil således være en rød tråd gennem hele dagen.

Hvis I ikke allerede bevist har valgt et tema, hjælper det at kigge på det sted, I har valgt til jeres fest. Har I valgt et havebryllup vil friske grønne farver passe perfekt, mens hvis I holder festen i en lade, vil et rustikt tema med brændte farver være oplagt.

 

Pas på med udsmykningen

Med bryllupsudsmykning er ’less is more’ det perfekte udtryk at rette sig efter. For meget udsmykning og for mange farver kan hurtigt få dit bryllup til at ligne en børnefødselsdag.

Når du tænker tilbage på dit bryllup og ser billederne derfra, bør udsmykningen stadig være smuk og yndefuld. En god tommelfingerregel er, at jo flere farver din lokation har, jo flere hvide nuancer skal du have i din udsmykning. Er feststedet derimod i hvide toner, komplimenterer pastelfarver fantastisk den blege baggrund.

 

Dekorationerne

Størrelsen og antallet af borddekorationer afhænger meget af jeres budget. Hvis I gerne vil minimere jeres blomsterbudget, kan I med fordel tage på grønttorvet dagen i forvejen og selv skabe jeres blomsterdekorationer. Hvis I bruger fantasien og udnytter jeres kreative sider, kan I holde omkostningerne nede. I kan benytte dekorationerne fra kirken til festen, ved at spørge tæt familie eller venner, om de vil transportere blomsterne til feststedet, så de ikke går til spilde.

Hvis du ønsker store flotte bordopsatser som borddekorationer, skal I huske, at gæsterne der sidder overfor hinanden også gerne skal kunne se hinanden. Undgå derfor at drapere satserne med dækkende blomster, og hold jer i stedet til en enkel blomsterkrans, der snor sig om stilken.

 

Ind med de personlige bordkort

Du kan personliggøre udsmykningen ved at bruge flotte bordkort, som enten passer til jeres valgte tema eller passer til jeres interesser. Holder I et vinterbryllup, vil en grankogle let drysset med hvid glimmer passe fantastisk. Ønsker I et mere personligt præg, kan mandens passion for golf udgøre bordkortene, ved at lægge små golfbolde med gæsternes navne påskrevet eller påsat.

Udsmykningen til bryllupper kan tage pusten fra de fleste, men ved at gå systematisk til værks, bliver den overdådige udgave til en kreativ leg, hvor du og din kommende mand kan personliggøre jeres dekorationer.

Tøv ikke med at kontakte os