Invetaren til jeres bryllup

Oprettet af: Lise Hansen

Det rigtige inventar til bryllupsfesten

Planlægningsfasen til et bryllup er lang og kan til tider være besværlig. Lige meget om I inviterer mange eller få gæster, skal borde, stole og duge stadig være på plads. Selve bordopstillingen til festen afhænger derimod af jeres antal af gæster og rummets størrelse og form. Læs videre og bliv klogere på, hvad der måske passer bedst til lige netop jeres bryllupsfest..

 

Langborde og rundborde

Før I starter på bordplanen, som du kan læse mere om her, skal I beslutte jer for, hvilken bordopstilling I ønsker. Vil I have runde borde, vifteformede borde, hesteskoen eller de traditionelle langborde? Runde borde og hesteskoen er de type opsætninger, som oftest bliver brugt ved bryllupper. De runde borde skaber en mere intim stemning og giver rummet et blødere udseende. Man sidder dog en del mere afskåret fra andre gæster, men til gengæld kan man snakke med alle sine borddamer og –herrer.

Hesteskoen og langborde giver gæsterne et bedre udsyn til hinanden langs bordet. Denne type bordopsætning gør stemningen mindre formel og mere familiær og hyggelig, og giver gæsterne mulighed for at snakke på kryds og tværs. 

Før I beslutter jer for en bordopsætning, skal I tage festlokalet i betragtning, da dette kan bestemme jeres opsætning. Runde borde tager en del mere plads end langborde, og kan derfor udelukkes hvis rummet er for lille eller har en forkert form. Normalvis er festlokaler rektangulære, men hvis lokalet er meget smalt, er langborde klart den bedste løsning. Huk desuden at finde plads til gavebord, bryllupskage og en mulig buffet.

 

Noget købt, noget lejet og noget lånt?

Normalvis vil jeres lokation have borde, stole og duge I kan benytte uden beregning. Deres udvalg kan dog variere, og hvis du ønsker andre muligheder, kan borde, stole, service osv. lejes ved et andet firma. Alt efter hvor stor festen bliver, og hvilken stemning I ønsker, kan I købe, leje eller låne jer frem til alt det I mangler. Er jeres fest intim, ligger enten venner eller familie måske inde med flotte lysestager, duge, servietringe eller lyskæder, som I må låne.

Undersøg altid jeres feststeds muligheder, før I lejer andre steder, da I derved minimerer jeres festbudget og undgår at bruge unødig tid.

 

Tøv ikke med at kontakte os