Disse rejser må I ikke misse, når I er blevet gift

Tag ud og rejs og kom endnu tættere på hinanden

”At rejse er at leve”, sagde H.C. Andersen mange år tilbage – og citat lever stadig i dag. Vi rejser som aldrig før, og som nygifte kan en rejse være med til at bringe jer endnu tættere sammen.

 

Storbys kærlighed med god vin – Venedig, Italien

Selvom Venedig er en destination, som hvert år besøges af mere end 12 millioner turister, bukker den italienske charme ikke under, og destinationen kan tilbyde alt det, som man ønsker, når man vil nyde hinandens selskab.

 

  • Sejltur på Canal Grande

Gondolerne i Venedig prøves af både familier, studerende og pensionister, men der er ingen tvivl om, at et besøg i en gondol på Canal Grande er et must, når man besøger Venedig – især på kærestetur. Lad dig rive med, når der er romantik i luften, stjerner på himlen og skønsang fra styrmanden på en aftensejltur, som du sent vil glemme.

 

  • Kulinariske oplevelser hver gang

Italiens gastronomi slå alt! Pizza, pasta og god vin er blot en lille del af den fantastiske madkultur, som præger det italienske folk. I Venedig findes et hav af romantiske restauranter langs kanalerne, men bevæger du dig ind i de smalle gader, vil du kunne finde oprindelige, italienske spisesteder, og du vil ikke fortryde det!

 

  • Romantisk arkitektur og smalle shoppinggader

Venedig vælter sig i  romantisk arkitektur med smukke, gamle bygninger, som bærer præg af den ældre italienske stil. Byen er bygget op af smalle gader med specialbutikker, restauranter og residenser, og en simpel gåtur vil gøre selv den største mand blød i knæene.

 

Total afslapning og tid til forkælelse - Seychellerne

Stilhed, afslapning og forkælelse er ofte en selvsagt del af en kæresteferie, og hvis det netop er dette, som I ønsker skal være omdrejningspunktet for jeres rejse, er Seychellerne det perfekte sted for jer!

 

  • Luksuriøse hoteller med mange muligheder

Fordi Seychellerne er en rimelig ny feriedestination, byder øerne på et hav af luksuriøse hoteller, som bærer præg af romantik og paradisstemning. Hotellerne er tilpasset den smukke natur, og derfor opstår der en nærmest jomfruelig stemning, hvilket sætter skub i både selvforkælelsen og forkælelsen af hinanden.

 

  • Tropisk klima og fantastiske strande

Et af de største plusser ved Seychellerne er, at det tropiske klima gør destination brugbar året rundt. De tropiske klima er også baggrunden for den frodige natur, som præger alle øerne, og desuden finder du hvide sandstrande med palmer og turkisblåt vand, som du ellers kun ser det på film.

 

  • Et øde paradis, som du ikke vil hjem fra

Hvad der især adskiller Seychellerne fra mere klassiske ø-destinationer som f.eks. Maldiverne er, at der på Seychellerne er færre turister, og I vil derfor undgå forstyrrende faktorer som larm fra småbørn eller sightseeingbusser, så alt fokus er på at nyde hinanden. Seychellerne er på mange måder et øde paradis, som er rig på muligheder, og som I helt sikkert ikke vil hjem fra.

 

Romantiske bygninger og fantastiske udsigter – Sivota, Grækenland

Øen Sivota er en nyopdaget græsk perle, som byder på både fantastik klima, naturoplevelser ud over det sædvanlige og forkælelse i form af luksus og afslapning. Øen vælter sig i romantiske muligheder og kaldes også Det Græske Caribien på baggrund af dets fantastiske miljø.

 

  • Lokale spisesteder og charmerende, græsk atmosfære

Alle, som før eller siden har været i Grækenland, kan nikke genkendende til den græske charme, som præger kulturen i landet. Sivota er en rigtig havedestination, hvor lokale spisesteder i små gader og smukke, charmerende bygninger er hverdag, og den postkortsmukke ø er derfor perfekt til en parferie.

 

  • Klart vand, hvide strande og ekseptionel natur

At sammenligne Sivota med Caribien er måske voldsomt for nogle, men især det krystalklare vand og de lange, hvide sandstrande, som er at finde overalt på Sivota, ligner Caribien. Klimaet gør, at temperaturne ofte er rimelig høje, og derfor er naturen også en af de vigtigste grunde til, at mange par besøger Sivota.

  • Romantiske bådture med havet i fokus

Hvad der er den største fordel ved at besøge en ø-destination er dog også, at der er mulighed for at tage romantiske bådture, hvor I kan være helt jer selv. Lyt til havets summen og nyd synet af Sivota fra havet på en fantastisk tur gennem den græske kultur. 

 

Hvad passer jer bedst?

Der findes mange definitioner på, hvad den bedste, den rette eller den mest romantiske ferie og rejse indebærer, og det er naturligvis forskelligt, hvad der tiltaler det enkelte par – men der findes bare nogle destinationer, som er født til, at I kan nyde hinanden, og dem må I ikke misse!

Tøv ikke med at kontakte os