Bestil fotografen 9 måneder før brylluppet

Oprettet af: Mona Sørensen

Bestil fotografen

De bedste fotografer bookes hurtigt, så du skal være hurtigt ude, især hvis I bliver gift i sommermånederne, hvor størstedelen af bryllupper holdes. Når I har fastsat datoen for brylluppet og fundet jeres bryllupslokalitet (eller indskrænket det til en by), er det tid til at finde jeres fotograf. At vælge den rigtige fotograf tager tid, da du skal igennem utallige portfolioer og stilarter – og måske endda samtaler.

 

Udvælg en hjælper

Spørg brudepigen eller forloveren om han vil hjælpe fotografen henover dagen. Fotografen ved ikke hvem brudens mor eller gommens søster er, og han vil blive glad for hjælpen. Uddelegér opgaven så du ikke selv skal rende rundt efter mennesker, men i stedet kan bruge tiden på at snakke og hygge med gæsterne.

Ved at udvælge en hjælper reduceres mængden af spildtid, og chancen for at du får de perfekte skud forhøjes, da fotografen får mere tid til at gøre det, han er god til – nemlig at fotografere.

 

Tænk over billederne – og skriv en liste!

Det er også nu, du skal tænke over, hvilke billeder du ønsker at få taget. Skriv gerne en liste, så I er sikre på, at I får de fotos med de mennesker, der betyder noget for jer. At give fotografen en liste over billeder du vil have, minimerer misforståelser mellem jer og sikrer, at dit bryllupsalbum bliver fuldendt.

Led også gerne efter steder i nærområdet, hvor der er mulighed for gode billeder. Er fotografen selv fra byen eller nærområdet, har han helt sikkert forslag til smukke locations, men han værdsætter altid nye idéer og inputs.

Vil du gerne vide hvilke tanker du skal gøre dig, før I vælger jeres fotograf? Bliv klogere på hvad du skal overveje før I vælger fotografen ved at klikke her.

Tøv ikke med at kontakte os