Bestil kirke eller rådhus - 12 måneder inden brylluppet

Oprettet af: Lise Hansen

Bestil kirke eller rådhus (eller jeres eget sted)

Du har sagt ja til ham, der nu er din kommende mand. I skal nu tage beslutningen om, hvor brylluppet skal stå – men vær i god tid. Mange brudepar bestiller vielsen i op til et år før, og har I en bestemt dato i tankerne, skal I være hurtigt ude.

 

Kirkelig eller borgerlig vielse

Mange brudepar tror, at de kun kan blive gift i kirken eller på rådhuset. Dog kan I, både hvis I bliver kirkeligt eller borgerligt gift, selv vælge, hvor vielsesritualet skal stå. I kan blive gift derhjemme, i parken eller på stranden – ja, lige det sted, som I ønsker. I skal blot aftale med myndigheden for vielsen.

Ved den kirkelige vielse udenfor kirken er det stadig præsten, som udfører vielsesceremonien. Præster tager gerne ud og vier par på lokaliteter, som har en speciel betydning for dem. Ved denborgerlige vielse er det borgmesteren, viceborgmesteren, et byrådsmedlem eller en udpeget giftefoged fra byrådet, som har fornøjelsen af at gifte jer. De kan som de eneste kan tillade en borgerlig vielse på andre adresser end rådhuset – faktisk alle adresser inden for kommunegrænsen. Ønsker I at blive viet på tværs af kommuner (dvs. I bor i én kommune, men vil giftes i en anden), kan dette også lade sig gøre, hvis kommunerne kan blive enige herom. Spørg på borgerservice, hvis I har specielle ønsker.

Ønsker du at læse mere om den kirkelige vielse kan du gøre det her. Er du i stedet interesseret i at læse mere om den traditionelle borgerlige vielse på rådhuset, kan du læse videre her.

 

De utraditionelle bryllupper

De fleste brudepar vælger at blive gift i kirken eller på rådhuset, da de er de kendte og traditionelle løsninger. Tilhører du ikke et trossamfund, eller ønsker at blive viet af en præst udenfor kirken, har I frie hænder – giftemyndigheden skal blot godkende jeres valg.

 

Steder I kan blive gift kan f.eks. være:

Husk at I skal have tilladelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvis I ønsker at blive gift i en offentlig have, park eller strand.

 

Når I skal giftes er det vigtigt, at I sikrer jer, at stedet for jeres vielse har plads til jeres gæster plus dem, I forventer kommer til globryllup. Sikr jer også gerne, at jeres kirke eller andet vielsessted er frit, inden I udsender save-the-date kort eller invitationer, da I derved undgår mange misforståelser.

At vælge hvordan I skal giftes er svært, specielt hvis I har forskellige visioner af brylluppet. Tag en grundig snak om jeres tanker om vielsen, så I begge bliver glade for jeres valg.

Mulighederne er uendelige, og I kan blive gift lige hvor I vil, så længe præsten eller byrådsmedlemmet giver sin accept. Men tag jer ikke for god tid – jo hurtigere I er ude, jo større chance har I for at få jeres drømme opfyldte!

Tøv ikke med at kontakte os