Brudgommen og best man – hvad er forloverens rolle?

Brudgommen og forloveren – hvilken rolle har ’best man’?

Rollen som forlover eller ’best man’ stammer helt tilbage fra gammel tid. Som forlover har man nogle traditionelle opgaver, og selvom det i dag bare handler om en tradition, kan det være sjovt at sætte sig ind i, hvad en forlover egentlig står for.

 

Hvor stammer forloverbegrebet fra?

Før i tiden havde forloveren en juridisk og meget vigtig opgave, nemlig at være vidne til brudeparrets vielse.  Begrebet stammer fra en tid, hvor vielser ikke blev registreret i kirkebogen, og det var så forloverens rolle at bekræfte at parrets vielse fandt sted under rette omstændigheder og dermed var gyldig, hvis nogen betvivlede dette. Hvem der skal være brudgommens forlover, er helt op til brudgommen selv, men ofte er det brudgommens bedste ven, der bliver valgt – deraf navnet ’best man’. Indimellem vælger gommen sin også sin far eller bror som forlover, men i de fleste tilfælde er det gommens bedste ven, man ser stående ved gommens side på den store dag. ’Forlover’ er således en ærbar titel at få tildelt, da den viser at den pågældende har en helt særlig betydning for brudgommen.

 

Forloverens rolle i dag

Forloverens rolle er i dag ikke længere juridisk, men mange ser stadig forloverens rolle som vigtig - især hvis man holder et traditionelt bryllup. Forloverens første opgave med den flotte titel, vil i de fleste tilfælde at arrangere polterabend i samarbejde med den kommende goms andre venner. I mange tilfælde fungerer forloveren desuden som gommens højre hånd op til brylluppet og på selve den store dag. Ofte kommer gom og forlover kørende sammen til kirken, og forloveren står ved gommens side i kirken, mens bruden bliver ført op til ham af sin far. Desuden er gommen i de fleste tilfælde ringbærer og skal overrække præsten brudeparrets vielsesringe. Forloveren er ved traditionelle bryllupper manden med overblikket og sørger for at få gæsterne fra punkt A til B, og derfor er han ofte en af de sidste, der forlader kirken. Under bryllupsmiddagen vil der, traditionen tro, være en bestemt talerrække, som toastmasteren skal holde styr på, og her kommer toastmasterens tale ind som nummer fire i rækken. Det er op til brudeparret, hvor meget ansvar de vil pålægge forloveren, men han kan være en god hjælpende hånd i mange forbindelser.

 

Forloverens tale

Der er som sådan ingen regler for, hvad forloverens tale skal indeholde eller hvad den skal sige, men til mange bryllupper tegner der sig dog alligevel et mønster. Hvis forloveren er gommens bedste ven, er det oplagt, at han taler om brudgommens ungkarleliv, og nogle af de pinligheder, som gommen utvivlsomt har lavet eller været udsat for. Tonen må gerne være drillende, men skal ikke være udstillende. Som med enhver anden tale, bør forloverens tale krydres med en god sjat humor og desuden sige et par ord om bruden også. Forloverens tale indeholder sjældent de store følelser, men er et sjovt indslag, som får gæsterne til at grine. Dog må det gerne skære igennem, hvorfor brudgommen er forloverens bedste ven, og hvilke karaktertræk forloveren sætter pris på ved gommen. Skulle en af gæsterne fælde en lille tåre, er det kun et kvalitetstegn! Er forloveren overskudsagtig, gør han sig fri af sit talepapir og bruger sit kropssprog og ansigtsmimik som en del af sin tale.

Tøv ikke med at kontakte os