Vælg den helt rigtige vielsesring

 

Et valg for livet

Du har sikkert allerede en flot forlovelsesring på fingeren, men når du skal giftes, skal både du og din mand også have vielsesringe, der symboliserer jeres kærlighed og ægteskab. Det er et vigtigt valg, for den ring skal (forhåbentlig) pryde din hånd resten af livet.

 

Typer af ringe

De fleste brudepar vælger de helt traditionelle vielsesringe, der blot består af glat guld. Brudgommens ring er typisk lidt bredere end brudens, og mange par vælger også en datogravering på indersiden af ringen. Dette valg er populært, fordi du kan være sikker på, at ringen ikke går af mode eller bliver kikset om for eksempel 10 år, hvis du vælger en mere vovet og tidstypisk vielsesring.

Vælg efter personlighed

Helt generelt kan man sige, at der findes så mange forskellige typer ringe og ædelsten, at det nærmeste kun er fantasien og budgettet, der sætter grænser. I skal vælge ringe, der passer til jeres stil og personlighed. En god idé er at besøge en guldsmed, der har specialiseret sig i vielsesringe, hvor I kan få den rette rådgivning.

 

Forskellige ønsker

En af de guldsmede er Marry & Me på Østerbro i København, som i mange år har sørget for at finde de helt rigtige vielsesringe til meget forskellige brudepar. De fortæller, at parrene har forskellige ønsker til, hvordan deres vielsesringe skal se ud. Nogle par vælger for eksempel mineralsten fra Grønland, mens andre vælger rav fra Indonesien. Andre par foretrækker ringe med geometrisk design eller af titanium.

 

Typer af ædelstene

Nogle par vælger at pryde deres vielsesringe med ædelstene grundet stenenes symbolske betydning, så ringene får et ekstra personligt præg. Du kan få et overblik over de forskellige betydninger her:

  • Agat: Held, sundhed
  • Ametyst: Oprigtighed, ærlighed
  • Blodsten: Mod, udholdenhed, visdom
  • Brilliant: Uskyld, troskab
  • Diamant: Uskyld
  • Opal: Håb, uskyldighed, mod
  • Perle: Renhed, fred, skønhed
  • Rubin: Skønhed, lidenskab, kraft
  • Safir: Klogskab, fantasi
  • Smaragd: Blidhed, frugtbarhed
  • Topas: Venskab, kærlighed, troskab

 

Vielsesringens historie

Undrer du dig egentlig også over, hvorfor alle bærer en ring, når de er blevet gift? Der er tale om en næsten 5000 år gammel tradition, som eksisterer i næsten alle kulturer verden over – med mindre variationer. I Europa bærer vi typisk ringen på højre ringfinger, mens de i USA og Canada har den på venstre. I nogle andre kulturer bærer de den i stedet på tommelfingeren, mens de i nogle indiske kulturer bærer en tåring.

 

Ringens symbolik

I dag er det helt naturligt, at både mænd og kvinder bærer en vielsesring, men sådan har det ikke altid været. Faktisk var det først i slutningen af 1940’erne, at størstedelen af brudgommene også valgte at bære ring. Hvor ringene i dag symboliserer evig kærlighed, havde ringen også en lidt anden betydning dengang. Den skulle mere vise, at den pågældende kvinde var ”ejet” af en mand. Desuden var ringen et symbol på mandens velstand. 

Tøv ikke med at kontakte os