3 gode gaveideer

Oprettet af: Maria K. Josephsen

Gave til brudeparret – 3 gode idéer

Der kommer til at ligge et utal af gaver på brudeparrets gavebord på deres store dag, så hvad gør du for at din gave skiller sig ud fra de andre? Her har vi samlet 3 gode gaveidéer, som hverken indebærer musselmalet porcelæn eller sølvtøj.

 

Drop de typiske gaver

Kalenderen siger det 21. århundrede, men brudeparrets gavebord skriger ofte af 1900-tallet. Brugskunst, sengetøj, køkkenmaskiner, sølvtøj og andre ting til hjemmet er stadig den dag i dag de mest hyppige gaver til de fleste bryllupper. Traditionen med at give ting til hjemmet stammer tilbage fra den tid, hvor man i Danmark ofte blev gift i en meget ung alder og gik fra at bo hjemme ved sine forældre til at bo sammen med sin nye mand / kone. Derfor var bryllupsdagen en høst uden lige med ting til brudeparrets nye hjem. Det er sjovt, at denne tradition stadig hænger ved i dag, da de fleste brudepar har boet sammen i flere år før brylluppet og ofte har alt, hvad de skal bruge til deres hjem.

I stedet for de typiske ting til hjemmet, kan du med stor fordel give brudeparret en uforglemmelig oplevelse, som de kan have sammen.

 

  1. Wellness giver tid til hinanden

En spa-dag eller et wellness-ophold er den perfekte gave til brudeparret. Når brylluppet er overstået, hverdagen er begyndt igen, og dagligdagsrutinerne fylder, kan det være et tiltrængt afbræk at tilbringe en dag sammen i afslapningens tegn. Der findes et utal af fantastiske spa-steder og wellness-hoteller over hele landet, som kan danne de perfekte rammer for en fantastisk dag for brudeparret.

 

  1. Gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige

Endnu en fantastisk gaveidé er at give en smagsoplevelse på unikke spisesteder, så brudeparret kan fortsætte med at fejre kærligheden og livet sammen. Restaurant Uafhængig i Nordjylland er en restaurant udover det sædvanlige, der sikrer store gastronomiske oplevelser og veludført køkkenhåndværk. Restauranten ligger i Hobro i Himmerland tæt på Mariagerfjord i smukke omgivelser og restaurantens smukke selskabslokaler er desuden det perfekte sted at holde brylluppet.

 

  1. Læg action på gavebordet

Oplevelser betyder i mange mere end en vase eller en slow-juicer. At gøre ting sammen er den bedste måde at pleje sit parforhold og ægteskab på, og unikke oplevelser er derfor en perfekt gave til det nygifte par. En oplevelse udover det sædvanlige som en tur i en varmluftsballon eller helikopter er en gave, som brudeparret aldrig vil glemme, og giver du sådan en gave, kan du være sikker på at blive husket for det!

Uanset om brudeparret er til afslapning, wellness og nydelse, har fine smagsløg og elsker unikke gourmetoplevelser eller er vilde med adrenalin, action og vilde oplevelser, findes der mange gode bud på bryllupsgaver til det nygifte par. Én ting er sikkert; køber du én af ovennævnte gaveidéer til brudeparret, skiller din gave sig helt sikkert ud fra mængden.