Gå til artikler
Bryllupsuniverset hjælper dig til at komme godt i gang med forberedelserne til den store dag. Du har sikkert allerede en masse tanker og ideer omkring, hvordan jeres bryllupsdag skal forløbe, men hvordan får du bedst styr på alle de tanker, og hvor skal I lige starte. Er det eneste I ved, at I skal giftes, så få ikke stress. Her på siden finder du en række artikler med inspiration til bryllupsplanlægning og forberedelser, så intet er overladt til tilfældighederne på jeres bryllupsdag.
I forbindelse med bryllupsforberedelserne er det en god ide at være ude i god tid. Populære festlokaler, kirker, fotografer og bands bliver ofte booket mange måneder i forvejen, og skal I være de første til at få fingre i dem, skal det gøres i god tid.
Hvis I tidligt i bryllupsforberedelserne har svært ved at danne jer et overblik over de forskellige ting, I skal tage stilling til, kan I med fordel lave en huskeliste. Huskelisten giver jer et nemt og hurtigt overblik, og efterhånden som forberedelserne skrider frem, kan I forhåbentlig vinge de forskellige punkter af.
Bryllupsfesten er jeres livs fest, så hvorfor ikke planlægge den, så dagen bliver lige som I ønsker det. Under planlægning kan du læse om, hvordan I bedst forbereder jer på at planlægge den store dag, og hvilke ting I bør tage en snak om, så I hver især får indfriet jeres drømme. Artikler om bryllupsplanlægningen hjælper jer desuden til at tage stilling til hvor mange penge, I vil bruge på jeres bryllup, hvornår I skal giftes, og hvem der skal med til brylluppet.
Ved du allerede nu, hvor I skal giftes eller har du brug for at kende til de forskellige muligheder, kan du læse om det under vielse. Uanset om I skal giftes i en kirke, på rådhuset eller et helt tredje sted, er der nogle forberedelser, I skal gøre jer inden. Bliv klogere på det på siden her.
Normalvis er der mange traditioner forbundet med et bryllup. Det er dog ikke nogen lov, og det er derfor helt op til jer selv, hvor traditionelt I ønsker, jeres bryllup skal være. Nogle forbinder dog traditioner med overtro og synes samtidig, at det er både sjov og romantisk at følge traditionerne omkring eksempelvis brudevals, taler, morgengave og at du som brud skal bære både noget nyt, gammel, lånt og brugt.