Går du også og drømmer om at lave den perfekte trøje selv, men har du svært ved at finde rundt i jungler af strikkeopskrifter og garntyper? Med et garnkit kommer du nemt i gang med at lave den perfekte trøje!
Uanset om du er letøvet, helt nybegynder eller ekspert i strikkeverdenen, kan du få stor glæde af et såkaldt garnkit / strikkekit, der indeholder lige det, du skal bruge til dit næste strikkeprojekt. På den danske garnwebshop Önling finder du mange forskellige garnkits til alt fra trøjer og sweatre til kjoler, tasker og tilbehør. Når du har fundet lige netop den model, du kan lide, får du i et garnkit lige præcis den type og den mængde garn, du skal bruge til opgaven samt selve strikkeopskriften. På den måde slipper du for at skulle bestille garner og opskrifter hver for sig og selv finde den rette type garn.
Der er mange fordele ved at købe garnkits! Du slipper for selv at skulle ud og finde den rette type garn, og så slipper du desuden for at stå tilbage med en masse overskudsgarn. Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige typer garn på markedet, og især hvis du er nybegynder, kan du nemt fare vild i garn-junglen. Det er vigtigt, at du bruger den rette garntype, som er beskrevet i opskriften, og benytter du en anden type, risikerer du at stå tilbage med et færdigt produkt, der ikke ligner det, du så på billedet.
Garnkits er også utrolig praktiske, hvis du skal have strikketøjet med på farten og gerne vil spare noget plads i kufferten. Med et garnkit er du nemlig sikker på, at der er nøjagtigt det, du skal bruge, og du slipper for at skulle pakke store ruller garn af forskellige typer for at være sikker på at have nok.
Hvis du er helt nybegynder kan du med et garnkit afprøve, om strikning overhovedet er noget for dig. Kast dig ud i en simpel strikkeopskrift og bestil det garnkit, der indeholder de farver, du bedst kan lide. Går det op for dig, at strikning ikke er noget til dig, står du ikke tilbage med en masse overskudsgarn, og bliver du derimod bidt af strikkeprojektet, kan du kaste dig ud i et lidt mere kompliceret garnkit.
Med et garnkit får du de bedste forudsætninger for at strikke den perfekte trøje selv, og alt hvad du selv skal sørge for er strikkepinde. Bestil fx dit næste garnkit på Önling, der sender og leverer til hele Danmark.
artikler i samme kategorier