Ens bryllupsdag er en helt særlig begivenhed, der er forbundet med en masse forventningsglæde, planlægning og ultimativt kærlighed. Dertil er det jo heller ingen hemmelighed, at alle ønsker at være sit bedste selv på denne smukke dag. Derfor inkluderer forberedelserne også ofte en tur til frisøren, negleteknikeren og skrædderen, men hvad med egentlig med tandlægen? Bryllupsdagen byder ofte et væld af billeder, hvor det er dig og din kommende partner, der er i centrum for en hel dag – derfor må man endelig ikke glemme værdien af et smukt og rent smil. I dette indlæg vil vi give dig tips til, hvornår du bør tage til tandlægen for at sikre, at dit smil er i topform til din store dag.
Når du besøger din tandlæge, er det ikke alene af kosmetiske årsager. Et tandlægeeftersyn kan også fange eventuelle huller eller andre problematikker, der kunne give anledning til smerter og tandpine, hvilket bestemt ikke er nogen ønskværdig del af brudepars ideelle bryllupsdag. Derfor anbefaler vi, at du booker en tandlægetid i god tid inden brylluppet, så er du sikker på, at du ikke pludselig går kold med en øm tandpine dagen før - det gælder både dig og din partner.
Udover at tage til et grundigt tjek et par uger før dit bryllup, kan du med fordel booke et eftersyn ganske kort tid før dit bryllup. Her kan tandlægen i stedet fokusere på den kosmetiske del af opgaven, hvor du får en grundig rensning af dine tænder, så dit smil er så rent og klart som muligt på din store dag. Det tager ikke lang tid og koster heller ikke al verden, så et tandlægebesøg er enormt godt givet ud, når du forbereder dig på din kommende bryllupsdag.