Mindeværdigt hjemmebryllup

Det skal du være opmærksom på, når du holder et hjemmebryllup

Står kærlighedens fest og banker på, og ønsker I et intimt bryllup, kan der være mange fordele ved at holde et hjemmebryllup. Med et hjemmebryllup vil I og jeres gæster højst sandsynligt sidde tæt, og I vil derfor nemmere kunne snakke med alle. Et hjemmebryllup sparer jer for en stor udgift til leje af lokale, og I vil kunne gå og gøre klar i god tid op til dagen. Her har I igen fordelen, at I nemt kan planlægge leverancer og kan være fleksible. Derudover er der heller ikke så stor risiko for, at gæsterne farer vildt, fordi de højst sandsynligt kender adressen.

 

Sådan planlægger du et hjemmebryllup

Det er altid vigtigt at starte i god tid. Bryllupper er store fester, og der er meget at holde styr på op til den store dag. Find også ud af i god tid, hvor meget I selv vil stå for. Er I stressede over den store dag, kan I med fordel outsource meget af arbejdet. For eksempel står mange cateringfirmaer klar til at levere god mad og rengøring kan også klares af et rengøringsfirma.

 

Husk at pynte op

Uanset om I har et tema, eller bare vil have en rolig atmosfære, så er pynt altid en god ide. Tænk gerne i samme mønstre og farver, når det gælder bordkort og invitationer, så der er en rød tråd. Her har I også muligt for at sætte et personligt præg på festen.

 

Mad og servering

Skal I selv lave mad, eller skal maden laves udefra? Og hvor mange retter skal der være? Det er en god ide at vide tidligt, hvor mange retter, der skal være, så indslag og taler kan planlægges. Glem ikke snacks, drikkevarer mellem retterne, kaffe og natmad også kan være en god ide, til når alkoholen får frit spil.