Hold bryllupsfesten i et andet land

Hold dit drømmebryllup under fjerne himmelstrøg

Drømmer I om at sige ja til hinanden med sand mellem tæerne og blomster i håret? Eller går jeres drømme måske nærmere i retning af et vaskeægte Star Trek bryllup i spillehovedstaden Los Angeles? Uanset i hvilken retning jeres drømmebryllup trækker jer, er mulighederne uendelige, og kun fantasien sætter grænser.

 

Vink farvel til lille Danmark

Kan du komme på noget mere romantisk end at blive gift langt væk fra hverdagens stress og jag og Danmarks ofte kolde og uforudsigelige vejr? Mange danskere drømmer om at holde deres bryllup under fjerne himmelstrøg. For mange danskere forbliver drømmen om et bryllup i udlandet ved ønsketænkning, mens andre tager skridtet og realiserer det. Det kan lyde som lidt af en mundfuld både økonomisk, tidsmæssigt og planlægningsmæssigt at holde sit bryllup i et andet land, men hvis man brænder for et udenlandsbryllup, kan det sagtens lade sig gøre, og så er det kun fantasien, der sætter grænser for hvor, hvordan og med hvem.

 

Hvordan foregår en vielse i udlandet?

Når I har taget beslutningen om at blive viet i udlandet, er der naturligvis en række praktiske ting, der skal være styr på, før det kan lade sig gøre. Når I har aftalt jeres destination, skal I først og fremmest finde ud af, om der er nogle specifikke krav, I skal overholde i det pågældende land. I de fleste lande, skal man have opholdt sig i landet et vis antal dage, før man kan få lov at blive viet der, og mange lande kræver desuden et antal pålidelige vidner til brylluppet. Både kommende gom og brud skal desuden udfylde en ægteskabserklæring hjemmefra, som skal medbringes på rejsen. Derudover skal I finde én, der kan udføre vielsen i det pågældende land og huske at få godkendt vielsen både ved landets myndigheder og tilbage i Danmark. Hvis I ikke selv har mod på at arrangere alt det praktiske, kan I ansætte en bryllupsarrangør eller søge hjælp ved et rejsebureau.

 

Brudekjole og sand mellem tæerne

En af de mest populære destinationer for både danskere og folk fra andre lande, der gifter sig i udlandet, er de eksotiske såkaldte Bounty-øer, såsom Bali, Cuba og Hawaii. Mange drømmer om at blive viet på en hvid sandstrand under åben himmel og med sand mellem tæerne i stedet for at balancere op af det kolde kirkegulv i høje stiletter og stramme laksko.

 

Et romantisk bryllup mellem vinrankerne

Endnu en populær destination er et romantisk og intimt bryllup i bjergene mellem smukke vinranker og måske med den nærmeste familie og de tætteste venner som vidner. Sådanne destinationer finder man især i Italien, hvor Toscana er ideelt og har et utal af smukke vingårde. Smukke vingårde og kilometervis af bjerge findes også i Grækenland – enten på fastlandet eller på én af de naturskønne og romantiske øer.

 

Smukke og rustikke lokaler med højt til loftet

Har I ikke behov for et bryllup under åben himmel og med + 25 grader, kan I også vælge at holde jeres bryllup på et slot eller en gård i Belgien, England eller måske i Skotland. Her findes der smukke herregårde og slotte, som kan danne rammerne om jeres drømmebryllup. Sådanne steder kan tilbyde smukke og rustikke lokaler med højt til loftet og plads til den helst store bryllupsfest, hvis I ønsker at brylluppet skal holdes for familie og venner.

 

Las Vegas, baby!

Tilhører I dem, der ønsker et utraditionelt bryllup, hvor I kan få det helt som I vil have det, er Las Vegas det ideelle sted. I Las Vegas bliver der hvert år viet tusindvis af par i en af de mange bryllupskapeller. Her kan I gå all in på Star Trek bryllup og temabryllup, blive viet på en af de mange smukke hoteller, eller gå all in og sige ja til hinanden med udsigt udover Grand Canyon. I Las Vegas er mulighederne virkelig uendelig, og er desuden måske det nemmeste sted at blive gift, hvis man synes, at det praktiske ved et udenlandsbryllup er en stor mundfuld.