At holde romantikken i live i et parforhold, behøver ikke at betyde forlængede weekender på en herregård. Det kan være vanskeligt at finde tid i en ellers travl kalender eller at finde en mulighed, så børnene kan blive passet.
Lad ikke parforholdet blive kedeligt men plej romantikken og hinanden. Vi har samlet 4 nemme måder, hvorpå du kan vedligeholde romantikken i parforholdet.
Fokuser på det positive, selvom du føler, det din ægtemand burde vide, at det er den forkerte kniv til at skære tomater med. Kan du ikke finde noget positivt, har du mistet perspektivet. Alle mennesker har gode sider og ethvert forhold indeholder berigende elementer – også selvom I begge har glemt dem.
Fortæl din kone at hun ser godt ud, og langsomt vil hun gøre mere ud af sig selv, fordi du værdsætter det hun gør. En simpel gestus som en note på køkkenbordet med ’jeg elsker dig’ kan vække kærligheden igen – også i en travl hverdag.
I stedet for at tale om hverdagen eller børn, skal I finde den nysgerrighed frem, som kendetegnede jeres forhold, da det var nyt. Det kræver en indsats, men det vil give jer større indsigt i hinanden. Spørg ikke ’hvordan er det gået i dag? ’ men ’hvad er det mest interessante, der er sket for dig i dag? ’ eller ’fortæl mig om noget der gjorde dig ked af det eller irriterede dig i dag’. Spørgsmålene er meget anderledes end ’hvordan var din dag? ’, da det viser følelser og engagement. Måske stillede du spørgsmålene for nogle år siden, men det er aldrig for sent at starte igen eller begynde på det.
Det er en god ide lige at tænke sig om, inden man kommer med en sårende og uretfærdig udtalelse til hinanden. Snak med hinanden og forsøg såvidt muligt at huske, at din partner ikke altid ved, hvad du tænker og går rundt med af bekymringer.
artikler i samme kategorier
Oprettet af: Stefani G.