Få styr på jeres flytning

Sådan klarer I at flytte sammen, når I er blevet gift

I er forelskede, I er lige blevet gift, og rundt om hjørnet venter et helt liv, I skal dele. Lige nu er næste store skridt, at I skal flytte sammen i et hus. I skal have pakket jeres liv fra før ned, og et nyt skal startes op i fællesskab. Det lyder både fornuftigt og romantisk, men sandheden er også, at det er hårdt at flytte. Både fysisk og psykisk. Fysisk er der en million ting, der skal flyttes og slæbes og sættes på plads, og psykisk kan det være svært at skulle til at dele sit liv og sine ting med en anden, når man har været vant til at være alene. Der kommer her en række råd til, hvordan I nemmest slipper afsted med flytningen, så den går så gnidningsfrit som muligt.

 

Bliv enige

Først er det vigtigt at blive enige om, hvad I hver især skal have med. Hvis sofa skal I have? Og skal I overhovedet have en af de sofaer, I har, eller skal I ud og købe en ny? Man kan hver især have rigtig mange ting med hjemmefra, som betyder noget for en. Men bare fordi en vis ting har en stor affektionsværdi hos dig, er det ikke sikkert, den har det hos din kæreste. Når man skal flytte sammen, handler det derfor rigtig meget om at give og tage. Og selvom det kan være svært for mange, handler det også i høj grad om at give plads til sin partner.

 

Lej et flyttefirma

Når I så er blevet enige om, hvad der skal med, skal alting pakkes ned og flyttes fra A til B. Og selvom det måske lyder overskueligt nok, er det et kæmpe arbejde. Og det er ikke bare sådan lige at flytte. Vælger I at gøre det selv, skal I have anskaffet en bil, der kan rumme alle jeres ting, I skal selv slæbe det hele frem og tilbage, og I har ikke noget sted at opbevare de ting, der ikke skal i huset lige med det samme. Hyrer I derimod et professionelt flyttefirma, vil I spare jer selv for både tid og besvær, og I kan trygt overlade opgaven til nogle andre, som har meget mere forstand på det, end I har.

 

Fokuser på det vigtige

Som nævnt kan der være mange ting, man skal tage stilling til, når man vælger at flytte sammen. Derfor er det også vigtigt at prioritere, hvad der er vigtigst, og uddelegere det, der kan uddelegeres. For eksempel kan I uddelegere den fysiske del af flytningen til et professionelt firma, så I kan koncentrere jer om at finde på plads sammen som par og blive enige om, hvordan jeres nye hjem skal se ud. Og husk: Selvom det kan virke som et uoverskueligt projekt at flytte sammen, så er det et skridt nærmere det, I længe har gået og drømt om. Fremtiden venter på jer.

Virksomhed: CT Flyt & Service ApS