Når man har været gift i et år, virker den nye tilværelse som ægtefælle stadig ny. Den store bryllupsfest ligger frisk i erindringen, og det kan måske virke trivielt at fejre papirbryllup. Der er dog ingen grund til at kaste bryllupsdagene hen. Tværtimod kan de små fejringer være med til at holde liv i gnisten og den kærlighed, I deler indbyrdes. Der er ingen rigtig eller forkert måde at fejre bryllupsdage på. Der er dog mange, der lader sig inspirere af titlen på bryllupsdagen. Skal I fejre et 1 år sammen, kan I give gaver af papir! I kan f.eks. tage et smut i biografen, tage et origamikursus eller lave en fotobog sammen med minder fra brylluppet og tiden inden.
Når man har været sammen i 10 år, kan man fejre tinbryllup. Dette er ingen mild bedrift – tværtimod. Hvis man har været sammen i et helt årti, ved man, at et ægteskab kræver blod, sved og nogle gange tårer. Når alt kommer til alt, overvinder kærligheden enhver forhindring. Tinbrylluppet er en oplagt begivenhed at fejre dette på! Man kan både vise sin partner, at man har tænkt på dem med en lille gestus eller en stor pakke – det hele afhænger af jeres ønsker og behov som par. Der findes imidlertid mange fine gaver af tin, heriblandt æsker og fade. Drømmer man om at skabe en mindeværdig hilsen, kan man få indgraveret navne, datoer eller en personlig sætning i et fad, en medalje eller lignende materialer af tin.
Kobberbrylluppet er en af de bryllupsdage, som de fleste vælger at fejre med en stor fest. Når man når denne milepæl, er man nemlig kun halvvejs til sølvbrylluppet. Fordi begivenheden er et skævt tal, vælger mange at lade deres fest forblive uformel. Til kobberbrylluppet bliver tingene ofte efterladt uforendte – æresporten er derfor kun halv. Dette betyder dog ikke, at man behøver at gå med festen. De fleste par vælger at invitere en stor gruppe af familie og venner, så de kan blive fejret med manér! Nogle vælger i stedet at tage ud og rejse eller fejre den fine bryllupsdag med deres partner. Uanset hvad man vælger, fortjener begivenheden en god gave. Har man kobberbryllup, kan man f.eks. give sin ægtefælle en figur eller en lampe i kobber.
Nu er vi nået til sølvbrylluppet. Dette er en af de største begivenheder i et ægtepars liv sammen. I Danmark er der tradition for, at parrets familie og venner tropper op med en æresport til parret. Denne gang er den hel! Her vil der blive sunget og snakket – og måske endda også festet! Mange par vælger at byde gæsterne indenfor til morgenmad eller aftensmad. Dette kan både være en lille og en stor sammenkomst alt efter ens ønsker. I langt de fleste tilfælde vil ægteparret blive overdynget med smukke gaver i sølv. Der findes nemlig både fade, glas, smykker og andre fine pynteting i det blanke sølv.
I dag er det de færreste, der når at fejre guldbryllup. Skulle man alligevel være så heldig at kunne fejre 50 år med sin partner, bør det markeres med et brag! Mange vælger at holde en stor fest, hvor alle der har haft del i parrets liv, får lov at deltage. Her vil der ofte blive serveret lækker mad og en lille svingom. Har man ikke lyst til at holde fest, er der imidlertid mange andre muligheder for at fejre den store milepæl. Man kan blandt andet spise middag sammen eller tage ud og rejse. Mulighederne er nemlig mange, når kærligheden skal fejres!
Filtrér efter ord
Bryllupsdage
Oprettet af: Nellie H.