Hold et smukt efterårsbryllup

Hvorfor skal vi holde et efterårsbryllup?

Med de røde nuancer i grenene på træerne og på jorden er efteråret en smuk afspejling af kærligheden. Et bryllup i efteråret kan være utroligt romantisk og kan skabe rammerne om en helt unik og uforglemmelig fest. Et bryllup er en fejring af romantikken, af kærligheden og af at skabe en fremtid sammen. Her må atmosfæren gerne gengive den følelse og stemning, som brylluppet lægger op til. At være til bryllup er en helt magisk oplevelse for gæsterne, og det kan stemningen i efteråret bidrage til.

 

Efterårsbryllup i telt

Efteråret er ingen hindring for at afholde et bryllup i et udlejningstelt. Ofte bærer starten af efteråret stadig på en del af sommerens varme, og efteråret har nogle helt specielle solnedgange, som kan nydes fra teltet. Når gæsterne i invitationen ser, at brylluppet skal afholdes i et telt, kan de indtænke sæsonen i deres tøjvalg. Mange teltudlejningsfirmaer tilbyder også ved teltudlejning, at I kan lægge gulv i teltet og leje varmekanoner, så der ikke er så stor risiko for, at gæsterne kommer til at fryse. Og skulle det blive koldt ud på aftenen, kan I fyre op på dansegulvet og danse jer til varmen.

 

Der er mange fordele ved et efterårsbryllup

Naturen i efteråret er helt unik og magisk, og kan med fordel bruges til dekorationer og inkorporeres i temaet til festen. Farverne fra naturen kan spille en afgørende rolle i blomsterdekorationer, borddekorationer, brudebuketten og i invitationerne. Maden i efteråret byder også på mange specialiteter. Der er mange grøntsager i sæson, som kan give bryllupsmenuen et ekstra løft. Brug lokale sæsonvarer, og brug tørrede blomster til pynt. Bryllupskagen kan også pyntes i farvenuancer, som afspejler temaet og den smukke natur, som findes lige på den anden side af teltdugen til festen.