Hvis du står og skal til et bryllup dette år, har du formentlig også modtaget en gaveliste. Hvis du samtidigt kender brudeparret rigtig godt, har du nok også et ønske om at give dem en helt unik gave, der afspejler jeres tætte venskab og din glæde ved deres forening. Det kan du opnå ved at give det nygifte par et helt unikt og personligt maleri, og hvis du ikke er fødte maler, så frygt ej – tag på et kort malekursus for en enkelt dag og fortæl underviseren, hvilket billede du gerne vil male. Det vil bestemt blive en gave, som dine venner aldrig glemmer.
Du kender allerede brudeparrets interesser, deres ferier sammen og har nok også været i deres hjem og set deres indretningsstil. Vælg derfor et motiv og nogle farver, der passer til deres smag, og som du ved, at de vil genkende sig selv i. Du kan eventuelt få et computerprogram til at hjælpe dig med at tegne en skitse, når du ved, hvad du gerne vil male. Den skitse kan du så tage med til malekursus og bruge som guide, og dertil vil underviseren vide præcis, hvad de skal hjælpe dig med. Du kan finde et malekursus lokalt eller gøre en lille tur ud af det, og derudover kan du med fordel skrive din personlige hilsen bag på maleriet for at gøre det helt specielt.
Når du har afsluttet dit maleri, skal det naturligvis indrammes. Vælg en ramme, der matcher parret og maleriets stil og få eventuelt indgraveret deres bryllupsdato i rammen for at gøre den helt unik. En sådan gave viser virkelig omtanke og kærlighed, og brudeparret vil uden tvivl være dig evigt taknemmelig for din indsats.