5 vigtige om brudens bryllupsbeklædning

Oprettet af: Nellie H.

Sådan finder du brudekjolen

Brudekjolen. Det er den, alle kommer til at snakke om. Oftest som en kjole i hvidt danner brudens bryllupsbeklædning centrum for hele festen. Det er således ikke en tilfældighed, hvad man vælger at iklæde sig på den store dag. Der findes imidlertid utrolig mange valgmuligheder. Hvert år produceres der flere tusinde af designs – og det kan være svært at navigere rundt i som brud. Af denne årsag kan det være en utrolig god idé at tage en flok veninder, ens mor eller anden familie under armen, når man tager et smut forbi brudeforretningen. Blandt de mange kjoler kan man nemlig hurtigt stirre sig blind, og det gør beslutningen endnu sværere. Selvom de fleste kvinder har en forestilling om, hvordan bryllupsbeklædningen skal se ud, er sandheden ofte en anden, når kjolen kommer på. Derfor kan det være fordelagtigt at prøve stilarter, som man normalvis ikke havde overvejet. Vil man give den gas til festen, bør man overveje at investere i to brudekjoler – men husk at jeres budget skal kunne holde til det!

 

Elegant komfort? Sådan gør du

Når man vælger bryllupsbeklædning til bruden, skal det hele gå op i en højere enhed. Derfor er man aldrig helt færdig, når blot man har besluttet sig for sin kjole. For at looket skal virke fuldendt, kræver det det helt rette tilbehør. Det første, man skal være opmærksom på, er skoene. Mange vælger at hoppe i hvide hæle, men der findes faktisk mange andre alternativer, hvis man drømmer om et anderledes udtryk. Det vigtigste, når man skal vælge sko, er komfort. Du skal nemlig kunne holde ud at gå og danse rundt en hel dag og nat. Det kan desuden være en fordel at matche skoene til brudekjolen. Er kjolen mønstret og sprudlende, bør man gå med nogle enkle sko. Har man derimod en elegant og simpel kjole, kan man lege med mønstre og broderingerne på skoene. Herudover bør man også overveje, hvilke smykker man vil bære. Hvis håret skal sættes op, kan man investere i noget smukt hårtilbehør, som bidrager til den øvrige påklædning. Er man i tvivl om, hvordan bryllupsbeklædningen skal sammensættes, anbefaler vi, at man søger hjælp hos professionelle. I de fleste brudebutikker er medarbejderne utrolig kompetente. De ved, at kjolen og tilbehøret ikke er nogen tilfældighed – og derfor har de altid øje for dine behov og detaljerne heri.

 

Få styr på de små detaljer

Har du styr på de væsentligste dele af bryllupsbeklædningen til bruden, er der mulighed for at gå i detaljer. Ingen bryllupsbeklædning er nemlig fuldendt uden de diskrete tilføjelser, som både bidrager til helhedsudtrykket, såvel som det gemmer sig under. En af de væsentligste detaljer i bryllupsbeklædningen er sløret. Ofte trækkes det hen over gulvet i kirken og giver en betagende fornemmelse hos publikum. Du kan både skabe en storslået entre med et slør eller vælge en mere diskret løsning, der samtidig yder den sidste tilføjelse til looket. Foruden sløret bør man som brud overveje valg af undertøj. Er brudekjolen lidt gennemsigtig eller tætsiddende nogle steder, kan det være en god idé at iklæde sig shapewear. Ved at tilføje dette til påklædningen er man sikker på at føle sig komfortabel gennem hele festen. Bryllupsbeklædning til bruden skal nemlig ikke blot være smukt, det skal også være behageligt.