Find det rigtige sæt brudeundertøj online

Svært at beslutte sig for det rigtige brudeundertøj?

Brylluppet er en af de største begivenheder i de fleste personers liv. Det betyder både meget glæde, men dagene, ugerne, ja månederne op til, betyder det også en del stress. En af årsagerne til den stress er bryllupspåklædningen. I dette indlæg vil vi se lidt nærmere på den lidt mere skjulte påklædning, der på trods af den manglende synlighed er en af de store årsager til stress, navnlig bryllupsundertøjet.  Hvilke dilemmaer byder valget af undertøj på? Hvad er det rigtige valg? Er der et rigtigt valg?

 

Behageligt eller sexet?

Mange brude vil gerne føle sig sexede på selve bryllupsdagen, og det afspejler sig også i undertøjsvalget for de fleste brude. Problemet er, at det sexede undertøj også tit er ubehageligt – og hvem vil bruge bryllupsdagen på at tænke på ubehageligt bryllupstøj? Det behøver heller ikke nødvendigvis at være det mest sexede undertøj, du klæder dig i. Selvfølgelig er det surt ikke at have flot undertøj på til bryllupsnatten, men der er rig mulighed for at skifte. Det tøj, du som brud har på i løbet bryllupsdagen behøver ikke at være det samme, som hvad du har på om natten.  Muligheden for to sæt bryllupsundertøj er helt bestemt værd at have in mente, når valget skal træffes.

 

Hvidt eller farvet brudeundertøj?

Traditionelt er bryllupsundertøj hvidt, fordi det går i et med kjolen. Der er imidlertid ingen regler, der siger, at bryllupsundertøjet skal være hvidt. Hvidt undertøj kan let blive lettere kedeligt og uinteressant. Hvis du hellere vil have undertøj i en anden farve – eksempelvis blå for at slå to fluer med et smæk – kan du sagtens det. Du skal imidlertid være opmærksom på, hvor tyk din bryllupskjole er. Er kjolen meget tynd, er det til gengæld en god ide at vælge neutralt, hvidt undertøj. En flot, hvid bryllupskjole bliver ikke flottere af, at der kommer lidt rødlige undertoner fra undertøjet eller nogen anden farve for den sags skyld.

 

Forskellige bud på brudeundertøj

Når du har besluttet dig for farven på undertøjet samt om du vil have to eller et sæt, kan du begynde at lede efter det egentlige bryllupsundertøj. Nedenfor er fire forslag til typen af undertøj, der vil passe til brylluppet og det dertilhørende tøj.

 

  1. Kimono(undertøj)

En kimono er ikke det traditionelle valg af brudeundertøj, men ikke desto mindre er det en utrolig flot og elegant form for undertøj, der giver et forfinet, prinsesse-udtryk.

 

  1. Corsage

Brude ynder ofte at ty til corsager, når de skal vælge deres bryllupskjole, da den er med til at forme figuren, og det er vel i bund og grund det, brudeundertøjet skal kunne: Forme din krop, så den ser flot ud i kjolen.

 

  1. Bustier

En bustier er en anden af brudenes foretrukne valg, når der skal vælges bryllupsundertøj. Den har samme funktion som en corsage og minder på mange måder om den. Det er en lidt blødere version, hvilket gør, at den er mere behagelig, men samtidig former den også figuren lidt mindre.

 

  1. Trusser, g-streng, fuldskåls bh, bøjle bh, minimizer bh, push up bh, osv.

I bund og grund findes der et utal af muligheder, når undertøjet til brylluppet skal vælges. De tre ovenstående var nogle af de mere særegne muligheder, men inden for det lidt mere hverdagsagtige undertøj, findes der også utroligt mange muligheder, der kan hver sin ting. Intet sæt er bedre end de andre. Det er forskelligt fra person til personer. Fra præferencer til præferencer.

I sidste ende ved kun du, hvad der er det rigtige valg for dig.

 

5 links til online-shops med brudeundertøj

 

Nedenfor er fem links til forskellige online-shops, der sælger et virvar af forskelligt bryllupsundertøj til enhver smag. Uagtet af om du er til det ekstravagante og sexede eller mere neutrale og behagelige:

 

  1. Wedding Deluxe

 

  1. Change

 

  1. Toplady

 

  1. Triumph

 

  1. House of Lingerie