Når brylluppet planlægges, er der ofte mange ting, man skal tage stilling til i forbindelse med påklædning og styling. Skal håret sættes af en professionel? Hvilke brudesko skal du have på? Og for nogle er det også relevant at finde ud af, om de ønsker at bære deres briller eller ej.
Snak med din lokale brillebutik og hør, om de har nogle anbefalinger. Der findes mange forskellige briller - og er det alligevel på tiden, du skal have nye, så hvorfor ikke prøve at finde et par, som også vil pryde brudekjolen eller jakkesættet?
Læs med herunder - Et par overvejelser, som er gode at tænke over.
Hvis du bærer briller til hverdag, er det en naturlig del af dig – og derfor kan du også sagtens bære briller som brud. Ønsker du, at man bedre kan se din øjenmakeup, kan du overveje, om du ønsker kontaktlinser. Det er dog ikke altid, at kontaktlinser er den bedste løsning. For personer, der ikke er vant til kontaktlinser, kan det medføre vand i øjnene, irritation og røde øjne. Det er derfor afgørende, at du prøver kontaktlinserne inden brylluppet.
Andre vil også gerne beholde deres briller på til brylluppet. Brillerne er en del af, hvem de er – og hvorfor skulle man så se anderledes ud, bare fordi man skal giftes? Meget af ens personlighed ligger i brillerne, og derfor skal du ikke tænke, at bare fordi du skal være brud, at du behøver at ændre på dig selv.
Det kan være en stor fordel at prøve forskellige brillemodeller i den lokale brillebutik inden brylluppet. I en brillebutik med over 2000 forskellige stel kan du f.eks. gå på jagt efter de helt perfekte briller.
Nogle foretrækker en fin, diskret brille, hvorimod andre gerne vil have nogle briller med kant. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker. Et godt råd er dog, at du prøver brillerne hjemme sammen med din brudekjole, så du kan få et godt helhedsindtryk.
Husk på, at det er din store dag – og du er helt perfekt, som du er. Din partner vil sige ja til dig, uanset om du bærer briller eller kontaktlinser. Det vigtigste er, at hverken briller eller kontaktlinser generer og er et irritationsmoment på den store dag.
artikler i samme kategorier