De perfekte tips til dit brudehår

Find det perfekte brudehår til den store dag

Der er mange gøremål på to-do-listen, som skal nås inden brylluppet står for døren. Invitationer, festlokale, mad og drikkevarer, live-musik, bordopdækning og så videre. Men noget af det, du bør sætte højest, er altså dig. For det er nu engang dig og din kommende mands dag. Det er dagen, som de fleste kvinder har drømt om siden, de var helt små. Så her skal du bare have en god hår-dag. Få tips til hvordan du sikrer dig håret er pænt og praktisk på dagen her.

Brudekjolen er på plads. Skoene er købte. Men hvad så med håret, hvad skal du gøre ved det? Er du inspirationsforladt og ved ikke, hvad der skal til for at give dig det perfekte brudehår, som bare sidder lige i skabet og er behageligt, så du føler dig smuk, så kan du få råd herunder.

Håret er prikken over i’et, og den dag er der mange, som vil rette opmærksomheden på dig, og derfor er det vigtigt, at du føler dig yderst tilpas med dit hår. Det skal se godt ud fra alle vinkler, da der vil blive taget billeder af det for oven, for neden og fra begge sider. Og når du ser tilbage på bryllupsbillederne, så vil du gerne være positiv og tænke tilbage på det som en dag, hvor du virkelig følte dig smuk. Derfor vælger mange brude at assistere sig med en frisør, som har forstand på gode frisurer til dit ansigt. Et eksempel på en frisør er Salon Retro, som ligger i Nykøbing og Holbæk, hvem der hjælper med håropsætning til den store dag.

 

Gør dit for at håret har en god dag

Noget, du kan gøre, er at skabe gode forudsætninger for dit hår, så det ikke virker fedtede men derimod rent, velplejet og sundt. Så sæt tid af til at pleje og behandle det op til bryllupsdagen.

  • Brug hårkur med balsam og olie hver 6. uge. Lad det sidde i en time og skyl efter. Sidste hårkur bør du gøre en uge op til brylluppet.
  • Sørg for ikke at vaske dit hår for tit. Når du gør det anvend da shampoo med stoffet kreatin, som styrker håret.
  • Benyt produkter, som er varmebeskyttende, så det ikke bliver for slidt at se på ved brug af krølle- eller glattejern for eksempel.
  • Få lavet en studsning, når spidserne trænger.

 

Inspiration til brudehår

Når du skal tænke i frisurer til dit brudehår, så skal du gøre op med dig selv, om du er til det mere enkle, eller om det skal have ekstra power netop den dag. Derudover skal du vurdere, hvilket hår du er bedst tilpas med. Er det hvor det er opsat eller hænger, eller måske en kombination af det, kan være hensigtsmæssig. Vigtigst af alt skal du føle dig smuk og komfortabel. Her er nogle bud på frisurer:

 

Proptræk krøller: Ønsker du håret skal være meget festligt og noget ekstra, kan du få proptræk krøller, som får dit hår til at fylde mere. Du kan nøjes med at lave dem i bunden, hvis du ikke vil have det så vildt.

 

Naturlige krøller med glattejern: Ønsker du det mere nedtonet, og betyder natural beauty meget for dig, men vil du gerne have, der kommer lidt fylde, så er krøller lavet med glattejern en god idé. Her bliver krøllerne knap så markerede, som med proptræk krøller. Du kan lave dem helt fra toppen af håret, men kan også nøjes med at lave dem i bunden af håret for at tone det endnu mere ned.

 

Fladt hår: Er du til det helt enkle, og har det behageligt med det, så få håret glattet. Kan du godt lide at have det sat op, kan du sætte det i en hestehale.

 

Håropsætning med krans eller hårspænde: Vil du gerne have naturen med ind og er det måske et tema til dagen, kan du få et blomsterkrans i håret. Skal det være mere nedtonet kan du også få et spænde med en blomst på og sætte det i en knold.

 

Fletning: Der er mange muligheder med fletning. Du kan lave flere fletninger i håret, lave en stor, gøre den løs eller stram. Spørg eventuelt en frisør til råds om, hvad der kunne passe til din smag.