Dit bryllup kommer til at være en af de allermest mindeværdige dage i dit liv, og derfor kræver festen en omfattende planlægning. Her får du nogle ideer til afstresning før den store dag.
Den helt klassiske måde at komme stressen til livs på er gennem meditation og mindfulness. Det er en oplagt måde at give dig selv en lille pause. Hvis du sætter et kvarter af til at sidde for dig selv hver dag, gør det underværker for dit mentale helbred. Du skal bare lukke øjnene og trække vejret dybt. Dine tanker vil komme og gå, og det skal du give dem lov til. Lad dem glide forbi dit indre blik, uden at dykke ned i dem. Du vil hurtigt opleve, hvordan din puls falder til ro.
En fantastisk måde at afstresse på før den store dag er med zoneterapi og fodmassage. Når du drøner rundt med alle bryllupsforberedelserne, kan du let komme til at spænde op i kroppen. En anspændt krop fører til et anspændt sind, så derfor er det en rigtig god idé at besøge en professionel zoneterapeut og massør, som kan hjælpe dig med at løsne op i kroppen. Dine fødder har punkter, som er forbundet med resten af din krop, og du vil derfor opleve at blive afslappet hele vejen igennem, selvom det kun er fødderne, der har fået behandlingen.
At være ude i naturen har en beviselig effekt på vores mentale velbefindende. Det kan derfor være rigtig gavnligt for dig i denne stressende tid at gå ud i haven og stikke fingrene i jorden. Det ville samtidigt være at slå to fluer med et smæk, hvis det er et havebryllup, som du er i gang med at arrangere.
artikler i samme kategorier