Tips til den perfekte bryllupsmakeup

Smuk makeup til den store dag

Som vordende brud følger mange bekymringer og glæder. Én af de områder, der ofte giver bruden anledning til søvnløse nætter, er bryllupsmakeuppen. Som dagens hovedpersoner, er bryllupsdagen og bryllupsfesten naturligvis til ære for brudeparret. De skal selvfølgelig tage sig godt ud, og for bruden følger ikke blot en overdådig og smuk, hvid kjole, men også brudemakeuppen skal sidde lige i skabet.

Vil du sparre pengene på en professionel makeup-artist, kan du selv ordne bryllupsmakeuppen. Professionel hjælp giver naturligvis tryghed, men gør-det-selv bryllupsmakeup kan bestemt også være den helt rigtige beslutning. Uanset hvilken løsning du vælger, skal du tage højde for mange ting, når du skal planlægge makeup til din bryllupsdag.

 

Bryllupsmakeup til alle typer af brude

Til et bryllup følger utallige traditioner, som man kan til- eller fravælge. Ethvert bryllup er derfor unikt og personligt - hvilket bør afspejles i makeuppen. Der er mange ting at tage højde for, når bryllupsmakeuppen skal planlægges. Den skal naturligvis være noget helt særligt, og din makeup til den store dag skal være mere eksklusiv, stilfuld og særlig end dagligdagens rutiner.

Her er fem gode tips til dig, der skal planlægge din bryllupsmakeup:

 

1 Tag udgangspunkt i din daglige makeup

Du bør altid spejde til din daglige makeup-rutine, når du skal planlægge den særlige bryllupsmakeup. Bruger du normalt ikke ret meget eller slet intet makeup, kan det hurtigt virke for voldsomt, hvis du bruger meget på dagen. Afvej altid mængden af makeup i forhold til, hvor meget du bruger til dagligt.

 

2 Din makeup skal afspejle dit look

Din makeup skal fremhæve dine øjne, dit ansigt og din kjole. Hold dig til de farver, der passer til din øjenfarve, og fremhæv de ansigtstræk, som du ønsker fremhævet. Er din kjole eksempelvis nedringet eller med bare skuldre, skal du også huske makeup på hals, barm og skuldre.

 

3 Hold det enkelt og stilfuldt

Bryllupsmakeuppen skal anskues i sammenhæng med hele brylluppet. Den traditionsrige dag kræver en elegant og klassisk makeup, som passer til den smukke, hvide kjole. Bryllupsmakeup skal ikke virke overdreven, men den skal også være en nuance til kjolen, hvorfor den ikke må være for bleg.

 

4 God forberedelse er nøglen til succes

Flot hud kræver hårdt arbejde, og du skal begynde med forberedelsen længe inden. Sørg for at holde huden ren op til, men undgå for stærke, dybe rensere i ugen op til brylluppet, da huden ofte er ekstra sårbar i stressede situationer. Sov desuden så meget som muligt - en uren hud er afgørende for en flot brudemakeup.

 

5 Vedligehold makeuppen hele dagen

Du kommer til at kysse din nye ægtefælle hele dagen, og det er derfor rart at kunne opfriske sin makeup. Lipgloss og kompakt pudder bør altid være at finde i brudens håndtaske.

Husk, du skal ALDRIG tage kjolen på inden, du har lagt makeuppen helt færdig. Ellers risikerer du at spilde eller efterlade mærker - noget, vi for alt i verden vil undgå!

 

Flere gode råd til din makeup

Prøv dig frem inden den store dag - også mere end én gang! Så finder du nemlig ud af, hvilken makeup, du bedst kan lide, og du får øvet dig. Vil du have flere skønheds-tips og gode råd om stil og lignende, kan du med fordel læse mere på le-reve.dk.

 

Find inspiration til din øjenskygge her.