Bordkort og -holdere

Oprettet af: Stefanie T.

Køb eller lav bordkortenen selv

Når du har fået din bordplan på plads, er det tid til at vise dine gæster, hvor de skal sidde. Du kan læse mere om, hvordan du skaber den perfekte bordplan lige her. Bordkort hjælper dine gæster til nemt og hurtigt at finde deres plads, og finde ud af, hvem de skal tilbringe aftenen i selskab med.

 

Personliggør udsmykningen med bordkort

Ud over at være effektive, kan bordkortene også være et vigtigt element af din bryllupsudsmykning. Bordkort og bordkortholdere er en vidunderlig måde at pynte bordene på, og mulighederne er uendelige og bremses kun af jeres fantasi. Tænk over jeres bryllupstema eller farvetema, og lad jeres bordkort og –holdere matche for det bedste resultat.

 

Muligheder og idéer

De klassiske kirkeklokke- og hjerteformede bordkortholdere skaber en romantisk stemning, uden at gå på kompromis med jeres tema. Bordkortene i de nedtonede farver passer til alle slags bryllupper, lige fra lyse sommerbryllupper til bryllupper holdt med rustik udsmykning. Holder i et efterårsbryllup, er sæsonens små pyntegræskar en sød og let måde at dekorerer bordene på

Ønsker I at gøre bordkortholderne interaktive og sjove, er en lille klokke med en sløjfe og et kort med teksten ’Ring så kysser vi’, en sød måde at vise gæsterne til deres pladser. Gæsterne får også en fin lille souvenir til minde om jeres bryllup.

Det er kun jeres fantasi og kreativitet der sætter grænsen for muligheder. Elsker I økologi og grønt, og er jeres bryllup om foråret eller sommeren, er en lille pose med frø (purløg, timian, oregano osv.) en sød måde at vise gæsterne deres pladser, og de fungerer samtidig også som en lille gave. Når gæsterne kommer hjem, kan de lade frøene og kærligheden blomstre lige midt i deres vindueskarm

Det er vigtigt, at I ikke gør bordkortene til et for stort projekt, da det vil være ærgerligt, at I ikke nyder planlægningen til jeres bryllup. Vil du selv lave jeres bordkort og bordkortholdere, er det en god idé at starte tidligt. Dette giver dig tid til at gøre arbejdet perfekt. Hvis du derimod ikke føler for at lave dem selv, kan du købe nogle flotte bordkort på dreamshop2u.dk.