Mangler dit bryllup et tema? Sådan finder du det!
Et arrangement så stort som et bryllup ender oftest bedst, hvis man har skabt en rød tråd mellem alt fra vielsen til lokationen og gaflerne på bordene.
Hvorfor er et tema Vigtigt?
Et bryllup kan hurtigt få et rodet look, hvis der ikke er en rød tråd gennem det hele. Til gengæld kan ens bryllup måske ende med at afspejle en som person og par på bedst mulig måde, hvis I tager valgene alt efter, hvad I mest har lyst til. Så er det jeres mest skræddersyede bryllup, hvis dugene er lilla og vaserne er skriggrønne? Så skal ingen stoppe jer. Men vil I til gengæld gerne have et tema for dagen, er der mange måder at finde det perfekte tema på.
Hvem er I sammen?
Er I et par, der elsker store fester eller intime ceremonier? Elsker I neutrale nordiske farver eller farveeksplosioner? Er I til varme måneder og fester i naturen eller indendørshygge i december?
At finde ud af, hvor ens interesser som par ligger, kan være en stor hjælp under bryllupsplanlægningen!
3 bryllupstemaer, de kendte valgte
De mest kreative bryllupsideer kommer ofte fra nogle kendte krøllede hjerner. Her er tre kendtes bud på det perfekte bryllup:
- Gør som Beyoncé
Det kommer måske bag på dig, men Beyoncé holdt et meget småt og intimt bryllup. Hun ville kun have de tætteste og vigtigste personer med til den store dag, og der skulle ikke tages hundredvis af billeder, som skulle pryde de kulørte blade. Her er stilen minimalistisk og intim, og det er ting, du kan tage med dig videre. En trend for tiden er også at bede alle sine gæster aflevere deres telefon ved brylluppet, så parret ved, at de blot er til stede og nyder dagen.
- Gør som Kim Kardashian
I den helt anden ende af spektret ligger Kim Kardashian og Kanye Wests bryllup. De havde en hel bryllupsweekend, hvor opvarmningen til den store dag foregik i selskab med selveste Valentino Garavani på hans store parisiske chateau. Selve ceremonien blev bevidnet af små 200 gæster. Så kan du gætte dig til, hvor omfattende resten af dagen var.
- Gør som Emily Ratajkowski
Modellen holdt et småt og upompøst bryllup. Hende og gommen havde begge smarte buksedragter på, og de tog ind til rådhuset i New York og havde deres ceremoni der. Mere simpelt kan det ikke blive.
Lad sæsonen afgøre jeres tema for dagen
Et tema, der er nemt at vælge, er årstiden. Find ud af, hvilken årstid I vil giftes i og lad naturens gang og brylluppets inventar snakke godt sammen. Dette kan I gå efter ved hver årstid:
- Forår
Spirende blomster og blade, grønne og gule farver samt spæde pasteller udgør et godt forårsbryllup.
- Sommer
Lyse farver, lette stykker stof og aperols er vejen til det perfekte sommerbryllup
- Efterår
Varme jordfarver, brune blomster og blade samt tungere materialer er super om efteråret
- Vinter
Hvide og røde farver, snefnug som pynt og varm glögg er ting, der helt klart skal med i et vinterbryllup
Mulighederne er mange, så det er bare at vælge!