Pift servitterne lidt op med servietringe

Oprettet af: Lise Hansen

Servietringe gør bordet lige en tand mere lækker

Småtingene til bryllupper er ikke altid småting. Det er ofte de små detaljer, der gør det sidste og gør udsmykningen uforglemmelig og smuk. Servietringe er den perfekte mulighed til at gøre festpynten personlig og sætter prikken over i’et.

 

Du bestemmer!

Der findes et utal af muligheder af servietringe, som spænder lige fra naturlige og rustikke træringe med bark, der passer perfekt til det rustikke efterårsbryllup holdt i en lade til ringe af blomster i porcelæn til det feminine forårsbryllup i haven. Der findes ingen grænser for, hvordan servietringe skal se ud. Det er din mulighed for, at krydre dit bryllup med finurlige overraskelser, som ikke vil overskygge pynten.

 

Gør-det-selv

Har du en gør-det-selv kvinde i maven og ikke har noget imod at kaste dig ud i små hyggeprojekter, er servietringe det perfekte valg. Du får total kontrol over udseende og materialer, og du får resultatet nøjagtigt, som du vil have det. Servietringene er gode at gemme til de mange fester og begivenheder, der kommer i årenes løb. De vil desuden også være et sødt minde, som dig og din brudgom kan nyde.

Servietringe behøver ikke nødvendigvis at være neutrale. Hvis du ønsker at personliggøre udsmykningen er servietringene den ideelle løsning, da de ikke vil overskygge anden udsmykning til brylluppet.