Valg af stole er en vigtig del af festen

Oprettet af: Mona Sørensen

Stole! Vi bruger bare dem vi lige har.. eller burde I?

Valg af stole virker ikke som en større udfordring. Men det kan det nemt være. Når tiden bliver inde til at tage de sidste beslutninger, kan stolevalg altså godt være en af de lidt svære. Det kan lyde helt tosset, men det er det ikke. Stole er en vigtig del af præsentationen af lokalet, stolene skal spille sammen med bordene, der skal være en til hver gæst, og så er der selvfølgelig komforten. Komfort er nok det vigtigste.

 

Hvordan ved du om stolen giver den rette komfort til dine gæster?

Komfort er en personlig sag. Det kan være svært at bestemme, om dine gæster vil dele den samme opfattelse som du. Dagen er jeres. Ingen tvivl om det! Men vi vil gerne have tilfredse og velbehagede gæster.

  • Typisk vil der være taler til festen. Derfor vil gæsterne bruge en del timer på stolen.
  • Ofte skal man igennem 3-5 (nogle gange endnu flere) retter mad.
  • Man oplever, at en enkel eller to gæster trænger til en lur lidt ud på natten. De har da fortjent en blød stol at sove på ;)

 

Sådan finder du de rigtige stole

Hvis I har valgt at have runde borde, er det en god ide at afprøve, om der kan stå det antal stole, I synes vil være passende. Gæsterne skal kunne have benene under bordet uden, at de føler sig klemt.

 

Hvordan er sædet?

Sædet på stolen kan være afgørende for, om gæsten kan holde ud til at sidde på stolen i timevis. Derfor er det en god ide, at du selv afprøver stolen. Den skal ikke være for blød heller ikke for hård. Find en mellemvej.

 

Hvordan er stolelænet?

Her er det vigtigt, at lænet ikke er for lige. Der må gerne være en lille bue ved lænden eller midt på ryggen. Det kan blive ubehageligt hele tiden at skulle skubbe sig tilbage på stolen.

 

Dine gæster skal have en dejlig oplevelse. I kan ikke løbe fra, at der generelt bliver brugt meget tid ved bordet i løbet af dagen og aftenen. Afprøv højden på stolene, så dine gæster ikke sidder med knæene ved ørerne eller dingler med underbenet. Se på om armlæn kunne være en løsning på bedre komfort, selvom det realistisk set godt kan se mindre kønt ud i et flot pyntet og festligt lokale.