Få hjælp til bryllupsmenuen

Få den perfekte bryllupsfest

 

For de fleste er brylluppet den hidtil største dag i deres liv, og mange måneders planlægning, forventning og glæde har hos brudeparret gået forud for denne dag. Derfor er det så vigtigt for det kommende ægtepar, at det hele bare spiller, som det skal til bryllupsfesten, og de rigtige omgivelser og det rigtige personale kan netop bidrage til den perfekte helhedsfølelse, hvor brudeparret blot kan nyde deres bryllupsfest.

 

På Restaurant Møllehuset har vi over 15 års erfaring med at skabe skønne bryllupsfester, der er skræddersyede til vores gæsters individuelle ønsker og drømme. Vi sætter en ære i at sørge for, at vores brudepar og deres gæster bekymringsfrit kan nyde et af livets helt store øjeblikke velvidende, at vi tager hånd om alt det praktiske. Det vigtigste for os er, at brudeparret trygt kan læne sig tilbage og nyde deres store dag i vores dejlige naturomgivelser i Bangsbo,” udtaler Lise Pichler, der er indehaver og medejer af Restaurant Møllehuset i Frederikshavn.

 

Hvordan vælger man bryllupsmenu?

 

Som til alle andre festlige begivenheder kan det være svært at få valgt den rette festlige menu, og allersværest er det nok til brylluppet. Så hvordan kommer man overhovedet frem til den rigtige? Her får du lidt hjælp.

 

Først og fremmest er det en god idé at sammensætte en menu, hvor der er lidt til enhver smag, så alle gæsterne vil nyde maden, men som samtidig også består af noget helt specielt og lækkert, og ikke bare en traditionel suppe, steg og is.

 

Når det så er sagt, vil du altid have mulighed for at spørge dygtige folk til råds, så du ender med det helt rigtige valg. Lise Pichler, der er indehaver og medejer af Restaurant Møllehuset, siger ”Op til bryllupsfesten hjælper vi brudeparret med at planlægge og udvælge alle detaljer til den store dag. Vi hjælper med alt fra borddækning, menuer, vine og bryllupskage, og vi laver også gerne en prøvesmagning, hvis man ønsker.”.

 

Sådan nyder du dagen

 

For at du kan få lidt ro på, får du her 3 gode råd til, hvordan du bedst nyder den store dag.

  • Vælg dygtige samarbejdspartnere i personalet og føl dig godt forberedt.
  • Overlad det praktiske arbejde til personalet og find ro i deres ekspertise.
  • Glæd dig til dagen og nyd den!