Sådan sammensætter I jeres menu

Oprettet af: Lisette Ulriksen

Sammensæt bryllupsmenuens retter

At sammensætte den perfekte menu kan være overvældende, hvis man ikke har en kok gemt i maven. Selvom det virker som en stor og kompliceret opgave, kan den nemt løses. Tænk over hvad I hver især kan og ikke kan lide, og skab jeres menu ud fra de hovedpunkter.

Er I løbet helt tør for idéer, giver vi jer lidt inspiration.

 

Menuforslag

Det første forslag passer perfekt til et forårs- eller tidligt sommerbryllup, hvor aspargesene stadig er sprøde og friske og de første danske jordbær titter frem:

  • Forret: Pandestegt rødtunge med citronsause og grønne asparges
  • Hovedret: Kalvefilet med indbag kanin med pomme fondant, portvinsglace og garniture
  • Dessert: en trilogi af Crème Brûlée med lakrids, citrus sorbet med pandekage rullet sammen med en syrlig lemoncurd og chokoladefondant med jordbær.

 

Forslaget på den anden menu passer perfekt til et vinterbryllup, hvor rodfrugter, æbler og svampe spiller hovedrollerne:

  • Forret: Langtidsbagt torsk med jordskokkeemulsion, æbler og dild
  • Hovedret: Oksefilet med selleripuré, stegte svampe og rødvinsglace
  • Dessert: Æblecrumble og kanelcreme med nødder og saltkaramel

En 3 retters menu er perfekt til bryllupper, så I har tid til alle indslagene og brudevalsen før kl. 12.

 

Der er hjælp at hente

Holder i festen på et hotel, restaurant, slot eller lignende har de ofte en menu, som I tilpasse. Ønsker I noget helt andet end det foreslåede, hjælper kokken gerne med at finde lige præcis den kombination, som I ønsker. Bestiller I mad udefra i stedet, er cateringfirmaet ofte til lige så stor hjælp, som kokkene. De kan hjælpe jer med at skræddersy jeres menu, så den indeholder alt det I elsker.

Hold menuen let, så gæsterne kan danse natten lang, når de forlader bordet. Vælg også årstidens råvarer, så får I den mest smagfulde og friske menu. Den perfekte bryllupsmenu giver både jeg og jeres gæster en fantastisk oplevelse.