3 fede bryllupsrejsedestinationer

3 fede destinationer til jeres bryllupsrejse

 

Kulturel bryllupsrejse, luksuriøst krydstogt, natursmukke omgivelser, romantisk storby eller eksotisk ferieø? Vi har samlet vores tre drømmebryllupsrejsedestinationer her.

 

Turen går til…

Når bryllupsplanlægning, kirkeceremonien, bryllupsfesten og brudevalsen er veloverstået, kan I fuldt fortjent tage på jeres drømmebryllupsrejse. Her får bryllupsrusen lov at blomstre lidt endnu, før I vender tilbage til dagligdagen og skal finde jer tilrette som ægtepar. Der findes et hav af muligheder, og hvor turen skal gå hen, kommer helt an på jeres præferencer, budget og personlighed. Mens nogle par drømmer om absolut luksus, kolde drinks og hvide sandstrande, drømmer andre om en romantisk og kulturel storbyferie eller en månedlang adventurerejse i en autocamper. Gør op med jer selv, hvad I gerne vil på jeres bryllupsrejse og se vores drømmedestinationer her

 

Eventyrlige Australien

Australien er den perfekte bryllupsrejsedestination for det nygifte par, der vil noget mere end at ligge en uge på langs på et all-inclusive hotel under sydens varme solstråler. Australien er oplagt til de par, der har tid og mulighed til at tage mere end blot en uge ud af kalenderen. Landet er kendt for sit smukke, frodige og bakkede landskab, rige dyreliv samt fantastiske, kulturelle storbyer.  I Sydney finder du en pulserende storby med arkitektur, madoplevelser og shopping.  Melbourne er Australiens kulturelle hjerte og Perth byder på et enestående og frodigt landskab, der vil slå benene væk under enhver. Australien råder også over fantastiske sandstrande, som tiltrækker både surfere og solbadere. Kort sagt har Australien alt hvad hjertet begærer, uanset om man vil have storby, strand eller kultur. Vil I opleve det hele, kan I leje en autocamper med sengepladser gennem autoeurope fra blot 363 euro for 15 dage. Med den kan I køre rundt til forskellige byer, tage det hele lidt som det kommer og opleve både adventure, luksus og smuk natur.

 

Eksotiske Hawaii

Hawaii er perfekt, hvis I er til eksotiske ferieøer, hvide sandstrande, palmetræer og kolde drinks under åben himmel. På Hawaii får i kultur, luksuriøs afslapning, storslåede naturoplevelser, storbysshopping og lækre madoplevelser. Hawaii er en øgruppe med 8 øer, hvor den største hedder Hawaii. I har altså mulighed for at tage på øhop og se, hvad de forskellige småøer byder på af naturperler, snorkling og mad. På Kauai kan i se frodig natur, hvor både Jurassic Park Filmene og King Kong blev optaget, mens I på Oahu kan besøge den pulserende, kulturelle storby, Honululu. Lad dagene flyde sammen og lad de hvide sandstrande og kolde drinks fungere som balsam for sjælen. Tag fx på øhop mellem Kauai og Maui i 12 dage via Nicksamerika.dk fra 12.90 pr. person inklusiv fly, hotel, rejsetips mm.

 

Vidunderlige Venedig

Er I til romantisk, europæisk storbyferie er Venedig det perfekte sted. Far vild og fortab jer i Venedigs små og kringlede gader og nyd en ægte italiensk gelato, mens I går langs kanalerne. Venedig er som en lille tidslomme, der tager jer tilbage i tiden. Der er ingen biler i byen, men I bliver derimod fragtet rundt i de romantiske gondoler. I kan desuden forevige jeres kærlighed på broen Pont des Amours, som netop betyder ’kærlighedsbroen’ ved at låse en hængelås med jeres navne fast om en af broens pæle. Byen emmer af kultur, idyl og fantastiske italienske madoplevelser, som I sjældent ved glemme. Bo fx på det romantiske Eurostars Residenza Cannaregio, der har til huse i et tidligere kloster i Venedigs hyggelige jødiske kvarter.