Find og bestil jeres feststed - 12 måneder inden brylluppet

Oprettet af: Lise Hansen

Bestil jeres feststed

En af de første ting du skal overveje efter forlovelsen (udover kjolen selvfølgelig), er at finde den perfekte location til jeres og bryllupsfest.

 

Store overvejelser

Når i vælger feststed kan det lyde indlysende, men vær sikker på, at stedet er stort nok til at akkommodere antallet af gæster på gæstelisten. Lokalet ser måske enormt ud når det er tomt, men med borde, stole, DJ, dansegulv og en bar kan pladsen hurtig blive trang. Selv hvis I vælger at holde et udendørsbryllup i telt skal pladsen være rigelig.

Den bedste måde at bedømme feststedet er at spørge, om du må se lokalet når det er gjort klar til et andet bryllup. Herved kan I bedømme pladsen og se, om det passer til jeres vision. Besøg også gerne feststedet på den tid af dagen, hvor I skal bruge det. Eventuelle tæpper eller udsmykning på væggene kan se rigtig godt ud i blødt aftenlys men synes træt og slidt i dagslys.

Hvis I beslutter, at bryllupsfesten skal stå i jeres yndlings bar på 80 m2, kan I altid arbejde baglæns og skræddersy jeres gæsteliste til feststedet.

 

Prioriteringslister

Feststeder såsom hoteller, restauranter, slotte og forsamlingshuse kan let være booket et år i forvejen, og det er derfor en god idé at være i god tid når I vælger jeres bryllupslokalitet.

Udarbejd en midlertidig gæsteliste, så I ved, om I skal kigge efter feststeder med plads til 30 eller 100, da det påvirker krav til pladsen og budgettet kraftigt. Lav også gerne en prioriteringsliste over de ting, I ønsker stedet skal have f.eks. en god mad- og vinoplevelse, plads til stort dansegulv eller buffet, bar osv. Derved sikrer I, at jeres største ønsker til dagen bliver opfyldte, og I ikke bruger unødig penge på det, der egentlig var lige meget.

At finde det perfekte feststed, der passer til både drømme, budget og er frit på jeres dato, kan være en kamp. Udvælg derfor gerne flere feststeder, som er interessante for jer, da mange lokaliteter er booket et år eller mange måneder i forvejen.

 

For at festen kan give mening, skal I selvfølgelig giftes. Derfor skal I huske at bestille kirke eller rådhuset allerede et år før. Læs mere om det her.