Dette indhold er sponsoreret.
Kroatien – den smukke nation ved Adriaterhavet, som er meget mere end et land. Kendt som de tusind øers land, er Kroatien en af de mest eventyrlige destinationer i verden. Med kilometervis af hvide sandstrande, azurblåt hav og et væld af historiske seværdigheder, er det betagende land et fantastisk romantisk getaway. Ikke overraskende er landet da også en populær destination for honeymooners, der ønsker en uforglemmelig, mindeværdig og skøn bryllupsrejse. Alle har fortjent en smuk og overdådig bryllupsrejse, og hvis I allerede har planlagt datoen for brylluppet, kan vi garantere, at jeres liv bliver fuldendt med en ferie i Kroatien som ægtefolk. For ikke nok med, at landet er et sandt slaraffenland for romantikere, så kan I også nemt skrue op for luksusknappen, uden at det behøver at koste det hvide ud af øjnene – snarere tværtimod.
Book et hotel
Mange vælger at booke et hotel til deres bryllupsrejse, fordi det er en oplagt overnatningsmulighed, hvor man både kan få god service og lækre forhold uden at skulle bekymre sig om alt for meget. Kroatien er en af Europas mest populære turistdestinationer, og derfor har de exceptionelt godt styr på, hvad det vil sige at drive et godt og moderne hotel, ligesom de altid er garant for god service. Bo fx på Boutique Hotel Ani i det nordlige Dalmatien eller på Hotel Bozica på den skønne ø, Sipan.
Glamping og camping i Kroatien
Er I mere til camping, er der mange skønne muligheder på de mange eventyrlige øer, ligesom fastlandet både byder på eksklusiv glamping langs de smukke kyster. Oplev fx den bjergtagende natur helt tæt på i det centrale Kroatien eller på den gyldne ø, Krk.
Uanset om I drømmer om at slappe af og nyde stilheden, tiden og hinanden, eller er typerne, der gerne vil have en mere aktiv ferie i Kroatien, er landet et vaskeægte overflødighedshorn af forskelligartede oplevelser.
Oplev historien helt tæt på – besøg UNESCO-seværdigheder
Kroatien byder på hele 10 UNESCO-seværdigheder, som fx den hyggelige gamle by i Dubrovnik, der med sine snoede gader er som en romantisk labyrint, eller Europas ældste og største nationalpark ved Plitvicesøerne.
Strand og sol – nyd hinandens selskab midt i vaskeægte sydlig charme
Kroatien er verdenskendt for sine mange skønne strande. Mange steder er det endda muligt at få strækninger for sig selv, for nærmest uanset hvor I befinder jer i landet, er den næste dukkert sjældent langt væk. Besøg fx stranden på den ubeboede ø Lokrum, eller nyd det skønne vand på den bilfri ø Lopud.
Er I mere til aktiv ferie...
… er Kroatien som nævnt også en god destination for bryllupsrejsen. Det klare vand byder fx på gode muligheder for snorkling, mens de mange smukke nationalparker også byder på aktiviteter som mountain biking, river rafting og meget mere.
Romantik er mange forskellige ting, men uanset hvad, er Kroatien med sine romantiske middelalderbyer, bountystrande og smukke natur et oplagt sted for bryllupsrejsen. Rigtig god fornøjelse – og tillykke med forlovelsen!
Virksomhed: Kufferten.dk
artikler i samme kategorier