Det er en stor ting at skulle finde den rette brudekjole, og derfor skal dagen, hvor kjolen skal findes selvfølgeligt også være noget helt særligt. Overvej blandt andet:
Når du skal ud og finde din kjole er det en god idé at alliere dig med nogle af dem, der står dig nærmest. Mange kommende brude tager deres bedste veninder og/eller deres mor med på brudekjolejagten. Har du mange tætte veninder, kan det være svært at vælge, hvem der skal med, men tager du for mange med, risikerer du at blive stresset, og stress giver ikke gode forudsætninger for at finde den rette kjole. 2-3 personer er ofte et godt antal at have med sig på brudekjolejagten. Tag nogen med, som du ved vil sige deres mening på en positiv måde - som kommende brud har du brug for at høre andres meninger, men på en konstruktiv måde.
Måske skal I en tur til hovedstaden eller til en anden storby på jagt efter brudekjolen, så sørg for at gøre en tur ud af det. I kan starte med at spise brunch enten ude eller hjemme, hvorefter I kan besøge de første par butikker. Efter at have prøvet et udvalg af kjoler, kan I tage ud og spise frokost på jeres yndlingscafé, hvor I kan drøfte de forskellige modeller – husk at tage billeder af de kjoler I prøver. Efter frokosten har I fået fornyet energi og kan tage ud og besøge et par butikker mere. Sørg for at afslutte dagen godt, eventuelt med en lækker middag og skønne drinks, så I kan skåle på din brudekjole.
Inden du er begyndt at lede efter den perfekte brudekjole, har du sikkert allerede skrevet en stor ønskeliste omkring din drømmekjole. At kigge på brudekjoler kan være en stressende affære, hvis du ikke ved hvad du leder efter. Hvis du kan begrænse dine ønsker inden du går ind i prøverummet, har du allerede gjort oplevelsen meget bedre!
Kjolen er ofte det første fokuspunkt på en kommende bruds to-do liste, og du har sikkert allerede gjort dig nogle klare tanker om, hvordan kjolen skal se ud, men der er også nogle andre ting, du skal overveje:
Det første du er nødt til at tænke over er, hvad budgettet på brudekjolen skal være. Et bryllup er ikke en billig fornøjelse, så det duer ikke, at halvdelen af budgettet går til kjolen. Der er mange økonomiske poster, der skal dækkes, herunder lokale, mad, drikkevarer, personale, musik, gommens tøj og meget mere!
Budgettet skal afhænge af det hele samlede budget. Overvej nogle enkelte ting:
Hvor vigtig er designeren for dig?
Hvilket materiale foretrækker du?
Jo mere stof, jo flere meter, der skal betales for. Hvad skal længden og fylde på brudekjolen være?
Ønsker du at sælge kjolen igen med minimal tab?
Er kjolen et engangsbrug?
Det vigtigste, udover prisen, er helt klart, at du føler dig overdådig, smuk og rigtig godt tilpas.
Din kropsform er afgørende for, hvilken type kjole, der passer dig. Du bør derfor overveje, hvilke områder på din krop, du gerne vil fremhæve, og hvilke du gerne vi fjerne fokus fra. Har du en pæreformet kropsbygning kan det være en god idé at lægge fokus på den smalle overkrop fx med en ærmeløs corsage og fjerne fokus fra hofter med et skørt i A-facon. Har du en mere firkantet kropsform uden talje og hofter kan du med fordel vælge en kjole, der sidder stramt ind i taljen og fylder over hofter og bagdel.
Brudekjoler kommer i mange former og størrelser. Vi giver dig et overblik over hver kjoles fordel og ulemper, så du kan gå målrettet efter din kjole.
Også kaldet ’ball gown’ er en rigtig prinsessekjole! Kjolen har en tætsiddende overdel og en naturlig talje, som går ned i et stort og fyldigt skørt. Kjolen er god til ’lige op og ned’ kropstyper som rektanglen, da den giver illusionen af former med sit store skørt. Den er også god til højere kvinder, da den giver fylde i bredden. Dog skal du undgå balkjolen, hvis du er petit, da du hurtigt kan forsvinde i kjolen.
Denne kjoletype sidder tæt på overkroppen og ned ad hofter og lår. Lige under knæene går skørtet ud, kaldet ’flare’, og fortsætter sådan ned til gulvet. Mermaidkjolen passer flot til timeglasfiguren, og til dig der har mod på at vise dine former. Dens eneste, men store, ulempe er, at den viser alt, men det kan dog camoufleres ved at vælge draperet stof.
Er en simpel kjole, der viser kroppen frem uden at være tætsiddende. Den sidder naturlig tæt uden at være stram, og kjolen får dine konturer frem, uden at du føler dig ’afsløret’. Kjolen er perfekt til petite størrelser, da de ikke forsvinder i stof, og til slanke kvinder generelt. Dog kan kjolen få pæreformede kvinder til at se ubalancerede ud.
Er den klart mest populære kjoleform – og med god grund! Den er flot til alle kropstyper, da den får de petite kvinder til at se høje ud og giver massere af talje til kurvede kvinder. Kjolen er kendetegnet ved, at den sidder tæt på brystet og skærer lige under de nederste ribben. Derfra går den ud i en blid trekant i en forlænget linje, før den når gulvet. Den sætter fokus på taljen, så ønsker du ikke dette, er A-formen ikke den rigtige for dig.
Når du ved hvad du leder efter, bliver din søgen mere præcis og du finder nemmere den kjole, som passer til lige præcis din kropsform og smag.
De fleste brude har en idé om, at hvis de prøver et utal af kjoler, skal de nok finde den rette, men du risikerer nemt at blive mere forvirret af de mange kjoler. Et godt råd er derfor at udvælge 3-5 kjoler i hver butik, som du vil prøve. Vælg dem, du synes er allersmukkest og inputs fra dem, der er med dig.
Vil du læse mere om, hvordan du finder den perfekte brudekjole, så få 5 gode råd her.
Oprettet af: Lise Hansen