Skal du friskes op inden brylluppet?

Det kan du forvente af behandlingen

Flere og flere vælger kosmetiske behandlinger som hjælpemiddel til den helt perfekte udstråling på bryllupsdagen. Hvis du ønsker at opnå et friskere udseende, kan du overveje en Restylane-behandling inden dit bryllup.

 

Hvad er restylane?

Restylane er en kosmetisk behandlingsform, som kan forynge din hud og give dig et friskere udseende. Ved hjælp af vand og stoffet Hyaluron, som allerede findes naturligt i din hud, udglatter Restylane rynker indefra og giver volumen og løft til f.eks. læber eller kindben. Der findes flere former for behandlinger med restylane, som er forskellige tykkelser.

 

Hvad sker der under behandlingen?

Når du ankommer til behandlingen, vil første step være en grundig desinficering, som er særdeles vigtig for at imødekomme risikoen for betændelsestilstande. Når huden er desinficeret, sprøjtes blandingen af vand og Hyaluron med en tynd nål direkte ind i din hud af flere små omgange, så der opbygges en jævn fordeling af stoffet. I løbet af kort tid vil du kunne se en tydelig forskel, og du vil derfor kunne bruge behandlingen som en del af din bryllupsforberedelse.

 

Er der bivirkninger og gør det ondt?

Overvejer du restylane, men er du bange for, at det er meget smertefuldt, kan du være helt rolig. Godt nok gør Restylane som regel lidt mere ondt end f.eks. botox-behandling, men mange behandlere benytter stoffer, som er tilsat lokalbedøvelse, og det betyder, at du undgår de helt store smerter.

Når Restylane-behandlingen slutter, vil der naturligt være hævelse og rødme på de punkter, hvor stoffet er sprøjtet ind. Der kan samtidig være en smule ømhed eller misfarvninger, og det kan derfor være en god idé at planlægge en Restylane-behandling et godt stykke i forvejen for dit bryllup, så du undgår smerter eller rødme på den store dag.

 

Skal jeg forberede mig inden behandlingen?

Der er enkelte ting, som du skal være opmærksom på, inden du begiver dig ud i en Restylane-behandling. Behandlingen kan ikke foretages på gravide, og desuden er det vigtigt, at du ikke ammer eller tager blodfortyndende medicin op til behandlingen.

Endvidere kan det være en god idé at fastlægge nøjagtigt, hvad det er, du forventer, Restylane kan gøre for dig. På den måde hjælper du din behandler godt på vej, og dette giver mulighed for at vælge den rigtig tykkelse.

Slutteligt vil der som regel være en opfølgningsperiode efter din behandling. Restylane-produkterne forsvinder naturligt fra kroppen, og ønsker du et vedvarende resultat efter dit bryllup, er det derfor nødvendigt at planlægge tid til opfølgningsbehandlinger.

 

Læs også: Strål om kap med solen på den store dag

 

Hvilken behandler skal jeg vælge?

Når du skal være en behandler, er det er ekstremt vigtigt, at denne er autoristeret og registreret til at arbejde med Restylane. Ved på forhånd at booke en konsultation, vil du kunne vurdere behandlerens fokusområder. Er du bosat i området omkring Århus eller Randers kan du med fordel kontakte Kosmetisk Klinik v/ Sygeplejerske Birgitte Abrahamsen, som er autoriseret Restylane-behandler. Du er dermed sikker på at opnå den rigtige behandling.

 

Strål igennem og nyd din dag!

Uanset om du ønsker mere elasticitet i din hud eller ønsker et løft af dine læber, vil Restylane-behandling kunne hjælpe dig med at opnå det perfekte udseende til dit bryllup. Med nøje udvalgt tøj, håropsætning og make-up kan du fuldende dit ydre og være klar til at sige ”ja” til dit livs udkårne.