3 lækre natmadsidéer til jeres bryllup

3 idéer til natmad til bryllup

Efter bryllupsmiddagen kommer underholdning, brudevals, dans og festligt samvær. Hen på aftenen, efterhånden som bryllupsmiddagen er blevet skyllet ned med drinks og danset ud af kroppen, begynder den lille sult at melde sig igen, og jeres gæster begynder at glæde sig til natmaden. Men hvad skal I finde på, der giver jeres gæster lige hvad de behøver efter en festlig aften, og før de skal ramme dynerne?

Her har vi samlet 3 gode idéer til natmaden til jeres bryllup:

 

Natmaden – en vigtig del af jeres bryllup

  1. Det klassiske smørrebrød

Smørrebrød er et kæmpe hit til festlige lejligheder. Det er nemt, simpelt og utrolig lækkert – og så er der noget til enhver smag. Gider I ikke den type natmad, der kræver tallerkner, bestik og at gæsterne igen finder deres pladser, kan I lave eller bestille smørrebrødet i mundrette stykker – efterhånden kendt som Smushi! Smushi er smørrebrød som man kender det, men i sushistørrelse – altså mundrette bider, der kan spises med en enkelt hånd, så der er plads til en kold sodavand (eller endnu en drink) i den anden.

 

  1. Lækre pølser – mange muligheder

Pølser er og bliver et kæmpe hit som natmad. I kan vælge at gå den klassiske vej og servere hotdogs med hele pivtøjet. Sørg for at der er rigeligt med ristede løg, rå løg, hjemmesyltede agurker og rødløg, ketchup, sennep og lignende, og køb både pølsebrød og franske hot dog brød, så der er noget til alle, uanset hvilken pølse-type man er. Men vigtigst af alt: køb lækre pølser af god kvalitet og køb nok! Skal det være ekstra lækkert, så smid en grill op og lad gæsterne spise pølserne friske og sprøde fra grillen. Uanset om I er til hotdogs eller lækre spegepølser til tapasbordet, kan lækre kvalitetspølser købes hos Slagter Sørensen & Co.

 

  1. Miniburgere – saftige og snaskede

Skal det være endnu mere snasket, så skal I servere burgere til natmad! Her kan I også gå flere veje: Stil an på buffetbordet til byg-selv-burgere, hvor gæsterne kan kreere deres egne burgere med deres yndlingsingredienser, eller lav burgerne i miniformat. I miniformat kan burgerne spises med en enkelt hånd, så gæsterne ikke er nødt til at sætte sig ned igen. Med miniburgere holdes der gang i festen, og I kan lave et utal af varianter.

Læs mere her, om hvilke retter der bør indgå til jeres bryllup.