Bare fordi I er gift, betyder ikke at I ikke længere kan være kærester. Den magiske stemning og romantik forsvinder, hvis I ikke arbejder for den, ligesom da I var kærester. Husk engang imellem tilbage på dagen, hvor I stod i kirken eller på rådhuset og gav hinanden er 'ja' for evigt.
Da I var kærester, var det de små gestusser, der ofte gjorde dagen. En sød sms eller en lille note på køleskabet om morgenen fik sommerfuglene i gang. De søde kælenavne, som I måske ikke har brug længe, kan minde jer om tiden og følelserne som kærester. Husk at røre ved hinanden f.eks. et lille klap bagi, et blidt kys på munden eller en hånd på lænden giver jer en følelse af nærvær, som I havde da I var kærester.
Kom ud af rutinen med en fast filmaften hver lørdag. Find på 3 udover-det-sædvanlige date-idéer- måske en bådtur under stjernerne, et spil minigolf, aftensmad på en restaurant hvis mad I ikke kender, eller aldrig har hørt om. Udfordr hinanden og find nye sider, eller find de gamle sider frem igen.
Har I ikke tid til dates ude i byen? Så hold dem derhjemme. Dæmp belysningen, find det dyre porcelæn frem og klæd jer på, ligesom hvis I skulle ud. Det er stemningen, der starter romantikken, så sæt noget musik på og tænd stearinlysene og nyd tiden sammen, også selvom det bare er pizza.
I skal ikke ind i en kæreste-aften rutine men undgå den. Gør ikke altid det samme på jeres date night, da fastlagte ting har det med at blive en vane og dermed også lidt kedeligt. Det er stadig vigtigt, at i prioriterer tid med hinanden, men sørg for at lave forskellige ting på forskellige tidspunkter, så I ikke ender på den samme restaurant eller biograf hver anden lørdag aften.
artikler i samme kategorier
Oprettet af: Anders K.