Efter den smukke men alvorlige ceremoni, er bryllupsfesten der, hvor alle gæsterne fejrer de nygifte. Den bedste fest er en man sent vil glemme – så det gælder om at få gæsterne op af stolene og finde på små uforglemmelige ting, der gør bryllupsfesten helt speciel.
Disse 10 tossede ting vil helt sikkert få dine gæster til at huske jeres bryllupsfest med et smil på læben.
Det er de små ting i livet der tæller – og det gælder også til bryllupsfesten! Shoe Stickers, eller klistermærker til sko, er små søde klistermærker, du kan sætte på dine brudesko. Klistermærkerne kan enten være jeres navne eller datoen for vielsen sat på siden, på hælen eller under brudeskoen. Specielt ordene ’I’ og ’do’ sat under sålen på hver sko, er en moderne klassiker.
Tidligere var det et hit, at lægge engangskameraer på bordene til festen, så gæsterne kunne hygge sig med at tage billeder af og med hinanden. Nutidens engangskamera er selfiestangen, som lader dig tage selfies uden de akavede strakte arme og den strakte hals. Læg en selfiestang på hvert bord og lad dine gæster slå sig løs. De ældre vil måske ikke være med fra starten, men de unge skal nok få dem med på legen!
Gør festbillederne ekstra sjove og uhøjtidelige med søde skilte såsom gommens: Mr. Right og Brudens: Mrs. Always Right – eller lad gæsterne finde på sjove scenarier på uskrevne tanke- og talebobler. Billederne vil være vidunderlige og sjove minder fra den store dag.
Der er massere af muligheder for at personalisere festbillederne fra jeres bryllup. Sjove fotosticks med overskæg, monokler og flotte malede læber vil skabe mange sjove og uventede situationer, som helt sikkert vil skabe godt festhumør.
Bryllupstraditionerne er mange – og en af dem er udsmykningen af brudeparrets bil. Med mindre I har et særligt ønske om at køre i en speciel bryllupsbil, kan I selv, venner eller familie stå for pyntningen med skilte, tyl eller blomster (husk dog at koordinere med pynterne, så ikke flere får samme idé). Ved mange bryllupper pyntes alle gæsternes med en strimmel brudeslør, så man kan ’identificere’ dem som bryllupsgæster.
En klokke til toastmasteren gør, at han nemt og morsomt kan styre festens mange indslag og skabe ro i salen. Er i til det mere uformelle, kan et båthorn til toastmasteren være en sjov erstatning – det skaber garanteret ro og en let stemning! Læs om hvordan du vælger den perfekte toastmaster.
Lad små kysseklokker være en del af bordudsmykningen med søde bånd og et lille kort med ’Ring med klokken så kysser vi’. Stil dem på bordet, så gæsterne kan ringe med dem under middagen. Brug klokkerne som bordkortholdere.
Fuldfør bryllupstemaet med bryllupstoiletpapir og overrask dine gæster med noget uventet. Det sjove og søde toiletpapir sætter prikken over i’et, og fuldfører det romantiske og flotte tema.
Bordnumre er funktionelle, men hvorfor ikke gøre dem personlige og søde? I kan skrive forskellige sjove og spændende facts om hinanden – det giver hurtigt gæsterne noget at snakke om, eller lave små bøger ud af bordnumrene. Opfordr jeres gæster til at skrive små hilsner i bøgerne og på jeres 1. bryllupsdag læser i hilsnerne fra bord 1, på 2. bryllupsdag hilsnerne fra bord 2. osv.
artikler i samme kategorier
Oprettet af: lise Hansen