Brudevalsen er en bryllupstradition, som mange par ser glædeligt frem til på den store dag. Den smukke, første dans som nygifte er en let anledning til at samle festens gæster. Brudevalsen kan dog også være frygtet af mange brudepar, hvis de smarte dansemoves ikke er helt up-to-date. Vi har derfor samlet en guide til dansen i jeres liv, så det bliver en uforglemmelig oplevelse, I sent vil glemme.
Der knytter sig en lang række af mere og mindre brugte traditioner til brudevalsen. Den vigtigste tradition er, at brudevalsen skal danses inden midnat. Er du bange for, at du glemmer tiden, så frygt ej! Jeres gæster skal nok huske jer på at finde dansegulvet inden klokken slår tolv. Selve brudevalsen foregår ved, at brudeparret stiller sig på midten af gulvet med gæsterne i en cirkel rundt om. Mens I danser, klapper gæsterne i takt til musikken og rykker sig stille og roligt tættere mod midten. Til sidst er rundkredsen så lille, at I ikke længere kan danse. Dansen slutter her med et kys. Er du i tvivl om, præcis hvordan det forgår, så se denne video for inspiration her.
Er du rædselsslagen for at skulle danse foran alle dine gæster på den store dag? Så kan professionel hjælp være den rette udvej. Kontakt din lokale danseskole og få et par timers træning i at danse brudevals. På den måde er i begge forberedte og undgår nervøsitet på selve aftenen. Kan i nøjes med videoøvelser, findes der mange DVD’er og Youtube-videoer, hvor i kan aflure de mest basale tips og tricks.
Noget af det vigtigste til brudevalsen er selvfølgelig musikken. Har I i forvejen booket et band til festen, så er det helt naturligt, at de også spiller den kendte melodi til jeres brudevals. Har I ikke et band, så find sangen på Spotify eller Youtube.
Har I øvet og øvet, men finder I jer stadig ikke trygge ved den traditionelle brudevals? Så spring ud i en moderne og anderledes dans – enten hver for sig, med hinanden eller sammen med jeres gæster. Nogle par planlægger i smug en overraskende dans, hvor de overrasker festens gæster med en sjov danserutine. Få inspiration fra Dirty Dancing, Beyonces ”Single Ladies” Gangnam Style, ”The Routine” fra serien Venner eller måske noget helt andet? Dansen er jeres! Se nogle sjove eksempler på anderledes bryllupsdanse her:
artikler i samme kategorier
Oprettet af: Anne Marie Laursen