Din tjekliste til brylluppet

Den fulde guide til overskuelig bryllupsplanlægning

Et bryllup er kærlighedens fest. Her fester man med nære venner og familiemedlemmer, danser natten lang med personen, man elsker og spiser overdådig mad ved borde, der er utrolig smukt dækket. Men dagene op til er noget helt andet! Stress, for mange beslutninger, der skal tages og et stramt budget er noget, næsten alle forlovede løber ind i under planlægningen. Vi har her givet dig en overskuelig liste over ting, der skal nås inden den store dag! Med vores guide skal du nok nå i mål.

 

1 år før brylluppet

Der er et år til brylluppet, og måske tænker du, at du sagtens kan udskyde planlægningen et par måneder, uden der sker noget ved det. Men hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, begynder du nu! Her er de vigtigste ting at tænke over som start:

  • Budget
    Første råd i bryllupsguiden er, at I skal sætte jer ned og snakke om, hvor mange penge der skal sættes af til brylluppet. Hvem ved, måske har I helt forskellige meninger om, hvor stort og ekstravagant dagen skal være? Og måske skal der sættes flere penge af til bryllupsrejsen i stedet for brylluppet?
  • Dato
    Vi kender alle den der tante Marie, der booker sommerferien til Mallorca 1,5 år i forvejen. Så hvis du vil sikre dig, at alle du vil fejre den store dag med skal kunne komme, skal datoen fastsættes nu!
  • Lokation
    Mange vælger at blive gift i sommermånederne, så de gode bryllupslokationer bookes hurtigt op. Så snart I ved, hvor I vil giftes, skal stedet ringes op.

 

 6 måneder før brylluppet

Næste punkt i bryllupsguiden foregår 6 måneder før brylluppet. Disse ting er vigtige at få styr på på dette tidspunkt:

  • Brudekjole
    Måske skal du besøge 8 brudekjolebutikker, før du finde den rigtige. Derfor er det en god idé at kigge rundt allerede nu.
  • bryllupskage og mad
    Ligesom lokationen bliver de bedste madleverandører til bryllup booket hurtigt op på de klassiske bryllupsdatoer.
  • Bryllupsrejse
    Rådet vi alle har fået utallige gange af vores mor: flyrejser er bare billigere, hvis du booker dem i god tid!
  • Ringe
    Du skal kigge på de ringe dag ud og dag ind efter vielsen, så de er bare nødt til at sidde i skabet!

 

4 måneder før brylluppet

Nu kommer den store dag tæt på, så bryllupsguiden har her en ny håndfuld ting til tjeklisten:

  • Ønskeliste
    Hvis I vil have lækre gaver, der er lidt over det budget, I plejer at være på, skal der udarbejdes en god ønskeliste.
  • Toastmaster
    Hvis man vil undgå, at ens mor holder sin følelsesladede tale, mens alle holder tissepause, kan det være en god idé at udpege en toastmaster.
  • Brudebuket
    Selvfølgelig er alles øjne på bruden under vielsen, men buketten får også en del opmærksomhed. Derfor er det værd at begynde at gøre sig nogle tanker om den nu.

 

3 måneder før brylluppet

De sidste store ting skal på plads nu. Her kommer sidste trin i bryllupsguiden:

  • Brudevals
    Med mindre man er professionel danser, skal vielsen nok danses igennem nogle gange inden den store dag.
  • Tidsplan for dagen
    Meget skal nås på brudeparrets store dag, så en tidsplan er nødvendig!
  • Vielsen planlægges
    Tingene skulle nødigt gå galt oppe ved alteret på dagen, så en lille plan skal lægges. Man kan også tit gå vielsen igennem inde i kirken, hvor præsten også kan hjælpe til.

Der er en del at se til, men det skal alt sammen til, så I kan få den bedst mulige dag. Held og lykke med det hele!